Tre piger i 13-14 års alderen blev onsdag eftermiddag kort efter klokken 16 afsløret som butikstyve.
Det skete i butikken Normal på Torvet i Ringsted, hvor pigerne havde stjålet diverse kosmetikprodukter til en samlet værdi af 353 kroner.
Den ene af pigerne havde gemt varerne i sin taske, da de forlod butikken uden at betale.
Politiet afhørte de tre piger, mens deres værger var til stede. Pigerne kunne ikke sigtes for tyveriet, da de er under den kriminelle lavalder på 15 år.
Pigerne og deres værger kan forvente at høre nærmere fra både politiet og de sociale myndigheder, som politiet vil underrette om sagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her