13. maj 2021
Benjamin Macher har overtaget Humleorehus og åbner midt i maj. Pr-foto
Benjamin Macher har overtaget Humleorehus og åbner midt i maj. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung iværksætter genåbner Humleorehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung iværksætter genåbner Humleorehus
Ringsted - 19. april 2021 kl. 09:40

Efter et hårdt år i restaurationsbranchen med hjemsendelser og usikkerhed i jobbet har den 29-årige kok Benjamin Macher nu valgt at blive selvstændig.

Benjamin Macher har arbejdet i kokkefaget siden han afsluttede skolen og har erfaring fra en lang række anerkendte restauranter og et badehotel på Bornholm.

- Jeg har længe ledt efter det helt rigtige sted, hvor jeg kan skabe rammerne for særlige fester og events og da jeg fandt Humleorehus, var jeg ikke i tvivl om at udleve drømmen og blive selvstændig fortæller Benjamin Macher i en pressemeddelelse.

Humleorehus ligger smukt placeret i skoven mellem Borup og Ringsted. Huset er kendt som stedet for eksklusive selskaber, hvilket Benjamin Macher stadig vil have fokus på.

Han overtog huset den 1. april og arbejder i øjeblikket med sit team på højtryk med en større istandsættelse af lokaler, køkken og værelser. Det hele skal gerne stå klart til en åbning i midten af maj 2021.

Med istandsættelsen følger også et nyt koncept, hvor Benjamin Macher som køkkenchef tilbyder lokaler og selskabsmenuer i en samlet pakke.

- Vi glæder os meget til at kunne tilbyde et helt koncept, hvor vi har taget hånd om alt det praktiske samt menu og eventuelt. overnatninger, fortæller Benjamin Macher.

- Vi har som udgangspunkt udarbejdet nogle forslag til festpakker, men vil i de enkelte tilfælde altid forsøge at imødekomme særlige ønsker sammen med vores gæster.

Benjamin Macher henter fundamentet for sin mad i det franske køkken med et nordisk tvist.

- Jeg er fast besluttet på, at lave mad fra bunden med lokale råvarer, urter og vildt fra skoven og den sæson. som vi befinder os i - fire årstider, fire temaer og alle de overraskelser, der måtte komme indimellem, fortæller Benjamin Macher.

Med den nye vært på Humleorehus er også kommet en ny hjemmeside, hvor Benjamin har lagt de første detaljer om de muligheder huset nu tilbyder. Hertil kommer en online kalender, så man straks kan se om en særlig dato er ledig til bryllup, konfirmation eller en helt anden speciel begivenhed.

- Vi glæder os til at sætte liv i huset, vise vores ny istandsatte lokaler frem, lave god mad og modtage masser af gæster i fremtiden på Humleorehus, slutter Benjamin Macher.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk