21. oktober 2021
Træningsmaskinerne i Knud Lavard Centret er til debat. Skal foreninger have lov at låne dem, eller slider det for meget på dem? Er det konkurrenceforvridende? Er der overhovedet plads til andre med et stigende antal borgere, der har krav på genoptræning? Det skal Ældre- og Genoptræningsudvalget nu se nærmere på.
Træningsmaskinerne i Knud Lavard Centret er til debat. Skal foreninger have lov at låne dem, eller slider det for meget på dem? Er det konkurrenceforvridende? Er der overhovedet plads til andre med et stigende antal borgere, der har krav på genoptræning? Det skal Ældre- og Genoptræningsudvalget nu se nærmere på.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg skal se på træningsmaskiner i KLC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg skal se på træningsmaskiner i KLC
Ringsted - 14. oktober 2021 kl. 16:35
Af Mads Dam Bendtsen

På mandagens byrådsmøde blev det besluttet, at sagen om foreningers brug af træningsmaskiner i Knud Lavard Centret skal ses efter i sømmene.

Træningsmaskinerne har Ældre Sagens medlemmer nydt godt af at bruge uden betaling til kommunen, men den ordning er blevet stoppet - med henvisning til, at maskinerne bliver slidt og kræver rengøring og kalibrering efter brug, og at kommunen har et stigende behov for at bruge maskinerne til borgere, der er henvist fra hospitalet til genoptræning.

Ældre Sagen har brokket sig, og Enhedslisten ligeså. Og på mandagens byrådsmøde var det så Socialdemokratiets Per Flor, der havde brugt sin ret til at få punktet på dagsordenen.

"Vi ønsker sagen behandlet politisk idet, vi finder begrundelsen om slid, rengøring og kalibrering af træningsmaskiner underlig, idet udgifter til disse omkostninger skal ses i lyset af den besparelse, vi opnår, ved at ældre holder sig i god fysisk form," lød indstillingen.

I byrådssalen uddybede han:
- Vi vil gerne bede om, at man får lavet en sagsfremstilling, som belyser mere nøjagtigt, hvad der er op og ned i den her sag, så vi kan træffe en politisk beslutning, om vi mener, at det er rimeligt, at Ældre Sagen fortsat kan gøre brug af de træningsfaciliteter, sagde han og pegede på, at der også er noget uhensigtsmæssigt i, at "nogle kan, og nogle ikke kan" bruge træningsfaciliteterne, som det har været hidtil.

Kommunen må købe tid

Enhedslistens Mona Musse tog herefter ordet. Hun lagde ud med at problematisere, at kommunen har en utilstrækkelig sundhedspolitik, hvis fire temaer ikke omfatter seniorlivet, før man kommer på institution eller skal genoptrænes, rehabiliteres eller behandles.

- Hvis vi i kommunen havde haft en helt klar sundhedspolitik også for den her vigtige gruppe borgere, havde det ikke været overladt til tilfældigheder eller administrationen, sagde hun med henvisning til, at beslutningen om at afskære foreninger fra at bruge træningsmaskinerne i KLC er truffet administrativt med en orientering til politikerne.

- Selvfølgelig skal borgere, der er visiteret med en genoptræningsplan fra sygehuset, have førsteprioritet. Og selvfølgelig skal borgere med særlige behov også prioriteres frem for borgere, der bare gerne vil træne. Men i Enhedslisten mener vi, at seniorer, der bare gerne vil træne, skal have gode muligheder. Derfor er Enhedslistens holdning, at hvis det er sådan, at kapaciteten på KLC ikke rækker til det hele, fordi der kommer flere og flere visiterede træningsforløb, bør der findes et alternativ. For eksempel, at kommunen køber tid i træningscentrene og stiller lokaler til rådighed, sagde hun.

Overbud

Det forslag var ifølge Ringstedlistens Lars Tegl et "overbud så det basker". Udover det var han med på, at man laver en redegørelse for, hvilke faciliteter man kan sætte til rådighed for andre end dem, der bruger det. Og i den sammenhæng er "Ældre Sagen en spiller ud af mange".

Socialdemokratiets Benny Christensen, formand for Ældre- og Genoptræningsudvalget, mindede om, at et ligestillingsprincip gør, at det kan være problematisk at give Ældre Sagen særlig adgang, som de har haft i flere år, ligesom der kan være tale om konkurrenceforvridning i forhold til de private aktører, hvis kommunen stiller træningsmaskiner gratis til rådighed.

Endeligt blev det besluttet, at sagen oversendes til Ældre- og Genoptræningsudvalget, hvor de juridiske, økonomiske, kapacitetsmæssige og faglige aspekter skal belyses.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk