29. oktober 2020
Blonde Bass spiller jazz i Ringsted Kulturhus på torsdag den 24. september. Pr-foto
Blonde Bass spiller jazz i Ringsted Kulturhus på torsdag den 24. september. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ud-Af-Boxen koncert med Blonde Bass

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ud-Af-Boxen koncert med Blonde Bass
Opdateret 22. september 2020 kl. 10:03
Ringsted - 22. september 2020 kl. 10:00

Efter en vellykket koncertpremiere i august med bandet Caktus, er det atter blevet tid til en musikalsk Ud-Af-Boxen-oplevelse i Ringsted Kulturhus, Søgade 3.

Torsdag den 24. september klokken 19.30 lægger de tre swingende kontrabas-søstre i Blonde Bass vejen forbi Kulturhuset, hvor de fremfører gyngende jazzkompositioner, der får selv bedstemor til at groove med fra gyngestolen.

Med en blanding af baslinjer, harmoniske sangudfoldelser og taktfaste perkussion-roller er der garanteret en mindeværdig, musikalsk og melodisk aften.

Med i Blonde Bass spiller blandt andet den anerkendte danske kontrabassist Ida Hvid, der midt i en succesfuld karriere som musiker, glæder sig til at komme tilbage til sine rødder i Ringsted.

Ida Hvid har blandt andet haft sin musikalske opvækst som elev i Ringsted Musik- og Kulturskole og senere på Rytmisk Musik Konservatorium i København. Hun siden da spillet med et utal af anerkendte jazznavne.

Koncerten med Blonde Bass er en del af nye initiativ under navnet Boxen, som skal styrke vækstlaget og genrebredden inden for den rytmiske musik i Ringsted.

Målet er at skabe en scene for anderledes og utraditionel musik og styrke de musikalske rammer for oplevelser med kommunens nye kunstnere.

Det sker dels ved at stille en veludstyret øvecontainer på Ringsted Kulturhus' grund til rådighed for musikere, der mangler et øvelokale, og dels gennem en rækkekoncerter under konceptet Ud-Af-Boxen i Kulturhuset, hvor de knap så eksponerede genrer kan opleves til inspiration for byens musikliv.

Billetter kan reserveres via Billet.dk.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk