5. december 2020
I Sjællandsgade her, var der mørkt, da gadens bagermester blev angrebet af en tyv nattentil lørdag. Politiet håber alligevel, at folk i gaden eller i de mange lejligheder har set noget til den flygtende gerningsmand. Foto: Anders Petri
I Sjællandsgade her, var der mørkt, da gadens bagermester blev angrebet af en tyv nattentil lørdag. Politiet håber alligevel, at folk i gaden eller i de mange lejligheder har set noget til den flygtende gerningsmand. Foto: Anders Petri
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyv overfaldt bagermester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyv overfaldt bagermester
Ringsted - 16. november 2020 kl. 12:51
Af Anne Wandahl

Flere politipatruljer inklusive hundepatruljer skyndte sig til Sjællandsgade i Ringsted, da der lige efter midnat til lørdag kom alarm fra bageriet.

- Klokken 00.09 overraskede en bagermester en indbrudstyv i sin forretning. Tyven var i færd med at opbryde to møntmaskiner i butikken med et koben. Ejeren af bagerriget kom i håndgemæng med tyven, hvor han blev ramt på armen af kobenet, oplyser pressetalsmand Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi.

Bageren var på arbejde i bageriet, da han hørte lyde fra salgslokalet og gik derud. Han forsøgte at tilbageholde tyven, som gjorde modstand og slog bageren med kobenet og flygtede ud af skydedøren fra salgslokalet og løb videre ad Sjællandsgade.

Sædvanligvis er det sådan, at hvis en tyv bliver taget på fersk gerning og slår fra sig med et våben for at slippe væk, er der ikke længere nødvendigvis tale om et tyveri, men et røveri. Derfor sendte politiet flere patruljer i jagten på gerningsmanden. Det lykkedes ikke for hverken hundene eller politibetjentene at finde ham.

- Politiet undersøgte gerningsstedet for spor og efterforsker nu sagen, for at finde frem til gerningsmanden. Bageren slap fra mødet med tyven uden alvorlig tilskadekomst, men blev efterfølgende tilset på skadestuen. Det lykkedes tyven at stjæle nogle mønter ved indbruddet, siger Martin Bjerregaard.

Gerningsmanden beskrives som ikke etnisk dansk mand, forholdsvis lav - kun cirka 165-175 centimeter, kraftigt bygget, muskuløs med hvid hud og kort hår. Han er muligvis østeuropæer, men talte dansk.

Under bataljen i bageriet var han klædt i mørkt, tætsiddende tøj. Udover kobenet medbragte han en mørk rygsæk.

Politiet søger nu vidner. Hvis man har set en mand med signalementet i og omkring Sjællandsgade kort efter midnat natten til lørdag, har bemærket mulig flugtbil eller gjort andre observationer, vil politiet gerne vide det på telefon 1 1 4.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk