19. juni 2021
Venstrepolitikerne borgmester Henrik Hvidesten og miljøordfører og medlem i Region Sjælland Jacob Jensen (th.), er gået sammen med formanden for NNF Sjælland og øerne Henrik Tonnesen (tv.). De tre herre frygter nemlig, at regeringens landbrugsudspil kan komme til at koste lokale arbejdspladser som her hos Danish Crown, hvis man pålægger ekstra klima- og miljøbyrder.
gallery icon

Se billedserie

Venstrepolitikerne borgmester Henrik Hvidesten og miljøordfører og medlem i Region Sjælland Jacob Jensen (th.), er gået sammen med formanden for NNF Sjælland og øerne Henrik Tonnesen (tv.). De tre herre frygter nemlig, at regeringens landbrugsudspil kan komme til at koste lokale arbejdspladser som her hos Danish Crown, hvis man pålægger ekstra klima- og miljøbyrder.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trio i fælles front: Regeringens landbrugsudspil kan true lokale arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Trio i fælles front: Regeringens landbrugsudspil kan true lokale arbejdspladser
Ringsted - 13. maj 2021 kl. 08:49
Af Alexander de Summer-Brason Welford

På en parkeringsplads ved Danish Crown i Ringsted, som beskæftiger over 1.400 mennesker, møder DAGBLADET onsdag formiddag borgmester Henrik Hvidesten (V), miljøordfører og regionsrådsmedlem i Region Sjælland Jacob Jensen (V) og formand for NNF Sjælland og øerne Henrik Tonnesen.

Mødestedet er ikke tilfældigt, for de tre herre er nemlig bekymrede for, at slagteriets produktion vil blive flyttet østpå og dermed koste lokale arbejdspladser som konsekvens af regeringens nylige landbrugsudspil, der ligger op til en reduktion af CO2 på 7,1 mio. ton i landbrugssektoren i 2030.

- Hvis der bliver pålagt for mange restriktioner på landbruget, så risikerer vi bare, at landbruget sender endnu flere grise til slagtning i udlandet, siger formanden for NNF Sjælland og øerne, Henrik Tonnesen, som organiserer slagterimedarbejderne, og bliver fulgt op af byens borgmester:

- Konsekvensen er jo så, at vi mister arbejdspladser, og vi har ikke brug for flere, der stiller sig op i arbejdsløshedskøen. Vi har brug for folk, der producerer noget, fordi det er jo en produktion, vi er rigtig gode til. Både ude hos landmanden, der producerer grisen, og herinde hvor de kan finde ud af at lave nogle produkter, som de kan putte en masse merværdi i, så de kan sælge til høje priser i Japan for eksempel, lyder det fra borgmesteren.

Bekymring deles

Den bekymring deler Jacob Jensen, miljøordfører og regionsrådsmedlem for Venstre i Region Sjælland:

- Vi er jo en region, som i den grad er en provins forstået på den måde, at vi har meget fødevareproduktion, hvor vi er meget afhængige af de arbejdspladser, som følger med. Både hos den enkelte landmand, men i særdeleshed også for følgeindustrien. Lige her (Danish Crown, red.) har vi jo en arbejdsplads, hvor folk møder på arbejde fra mange dele af regionen, så derfor har det en stor betydning, ikke mindst for en region, der jo i forvejen ikke vælter rundt i store arbejdspladser, så det gør det i særdeleshed ekstra kritisk for vores del af Danmark, hvis vi bliver presset for hårdt og de her arbejdspladser i en eller anden udstrækning må flytte et andet sted hen, tilføjer han.

Det lægger regeringen op til i sit landbrugsudspil
  • Sænke landbrugets CO2-udledning med 7,1 mio. tons i 2030 (1,6 mio. tons fra kendte løsninger, 0,5 mio. tons fra allerede besluttede tiltag og 5 mio. tons via nye udviklingsspor).
  • Udtage og sikre vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Inklusiv tidligere aftaler.
  • Afsætte over 700 mio. kr. til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
  • Forhøje arealstøtten for økologiske arealer som led i ambitionen om at fordoble det økologiske areal.
  • Udnytte EU’s landbrugsstøtte aktivt i den grønne omstilling.
  • Nedbringe kvælstofudledningen fra landbruget med 10.400 tons i 2027.
  • Hjælpe unge, nye landbrugere og mulige generationsskifter på vej.
  • Genbesøge den grønne omstilling af landbruget i 2023/24.

Kilde: regeringen.dk

Hvad må et godt miljø koste?
I regeringens landbrugsudspil lægger man op til, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles, som man skriver i udspillet.

Det foreslår man blandt andet at afsætte 700 mio. kroner til. Men det er varm luft, mener Jacob Jensen.

- Jeg har endnu ikke hørt om en regering, der ville afvikling frem for udvikling, siger han og fortsætter:

- Hvis man ser på udviklingen i landbruget de sidste 10-15 år, så er der altså sket meget, og den udvikling stopper jo ikke i dag, den fortsætter. Når man snakker om energiforlig og forbedringer af vores alle sammens huse med energi- og klimarenovationer og alt det der, det får man tilskud til, men her ligger man ikke op til, at der kommer noget tilskud eller kompensation som følge af ekstra klima- og miljøbyrder, og det er den skævvridning, vi synes, er forkert.

Men landbruget står jo for en årlig CO2-udledning på 16 mio. ton. Med det in mente er det så ikke fair nok, at landbruget tager sin del af skraldet?

- Jo, absolut, men det har man dæleme også gjort, siger Jacob Jensen, og bliver fulgt op af Henrik Tonnesen:

- Jeg plejer her at sige, hvad må et godt miljø koste? Den regning synes jeg, man skal have med i det her. Hvis man alene tager landbrugets CO2-udslip og sammenligner det med den danske privatbefolknings udslip, hvor meget betaler de så i reduktion? Man sætter hele tiden landbruget forrest. Sig mig, er bønderne virkelig sådan nogle dårlige mennesker, at de sviner med vores landbrug? Det tror jeg ikke, de er. Jeg tror, at de kører lige til grænsen, hvilket de i øvrigt også må. Så har de selv været med til at sige, at de gerne vil levere noget mere. Det gør de blandt andet ved at levere på lavbundsjorden. Når de så giver den lillefinger, så får de taget hele hånden og får at vide, at de godt selv kan betale for det. Der skal også være noget motivation her. Hvis alle andre skal motiveres, så skal bønderne sgu da også, når man kigger på, hvad de leverer tilbage af arbejdspladser og indtægter og så videre.

Presser bundlinjen

Hvis vi nu tager udgangspunkt i Klimaloven, hvor Venstre også er med, så er målet jo 70 procent CO2-reduktion inden 2030 i forhold til 1992. Er det så ikke naivt at forestille sig, at det ikke ville kunne mærkes på en eller anden måde i forhold til landbrugs- og fødevaresektoren, hvis det mål skal indfries inden for de næste 9 år?

- Man kan jo sagtens levere. Der er en del lavthængende frugter, som ligger klar i forhold til teknologi og så videre, men det er også klart, at hvis man skal plukke de frugter, så er man også nødt til at betale for frugterne. Hvis ikke, man gør det, så kommer der et tab, og det tab rammer på en bundlinje, og når den bundlinje ikke længere er der, så er der altså en realkredit, der siger, at vi lige skal have bidragene op, og det presser igen bundlinjen, og så er det, man siger, okay, Ukraine, Polen, hvad ved jeg, der kan vi gøre det på en anden måde, og der vil klimaet komme til at blive ramt hårdere, fordi man ikke har den teknologi og muligheder, som vi har i Danmark, lyder det fra Jacob Jensen.

- Det er faktisk en forudsætning, at vi har den her produktion i Danmark, fordi vi netop er foregangsland, både hvad angår innovation og udvikling, og det forpligter. Hvis vi sender den her del til Tyskland, Polen, Holland eller et eller andet sted i Østeuropa, så kommer det til at ramme. Ikke bare på bundlinjen i regionens 17 kommuner, men også i forhold til klima, fordi udledningen vil simpelthen være større pr. produceres enhed, påpeger han videre.

De tre herre håber på en bred politisk aftale henover midten på landbrugsområdet, der både skal sikre den fortsatte udvikling i landbruget samt sikre, at klimamålene bliver nået. Hertil siger NNF-formand Henrik Tonnesen:

- Vores kamp er at få Venstre med for at undgå, at Enhedslisten og Radikale Venstre får for meget at skulle have sagt, fordi så bliver det afvikling frem for udvikling. Og så vil arbejdspladserne ryge til Tyskland og Polen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk