11. august 2020
Det er rutinerede tyve, der kan afmontere airbags, uden at det siger bang, vurderer politiet.
Det er rutinerede tyve, der kan afmontere airbags, uden at det siger bang, vurderer politiet.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre tyve på raid hos bilforhandler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre tyve på raid hos bilforhandler
Opdateret 11. december 2019 kl. 11:43
Ringsted - 11. december 2019 kl. 11:39
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klokken 03.12 natten til onsdag fik politiet en henvendelse fra et vagtselskab om, at en tyverialarm var blevet aktiveret hos Autohuset Ringsted på Bragesvej. Det patruljerende vagtselskab var forinden kørt til stedet.

Vagten havde overrasket tre personer, som siden flygtede over et hegn og forsvandt i nordøstlig retning væk fra stedet. Via overvågningen kunne man se tre skygger bevæge sig på området.

Politiet fandt dog ikke nogen mistænkelige personer, der kunne mistænkes for at have knust ruderne i tre biler.

Fra den ene bil var airbaggen i rattet imidlertid stjålet. Det tyder på en vis professionalisme.

- Det er noget, vi ser ret tit, at man render med airbags eller hele instrumentpaneler i forbindelse med sådanne nogle kommandoraids på udstillede biler. Man kan så undre sig over, at nogen har kendskab til, hvordan man afmonterer sådan en airbag uden at det siger bang. Det fortæller ikke, hvem det er, men det siger alligevel noget. Så vi må henstille til hr. og fr. Danmark, at de henvender sig til os, hvis de får airbags eller instrumentpaneler tilbudt, siger kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard, der formoder, at tyvene har haft en flugtbil holdende i nærheden.

Politiet sendte et par hundepatruljer ud, som forsøgte at forfølge det spor, som de flygtede personer måtte have afsat.

Politiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt ved autoforhandleren eller i området, hvorfra et flugtkøretøj måske hurtigt kan være kørt.

Kontakt politiet på telefon 114 med oplysninger i sagen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk