28. februar 2021
Her ses nogle af de fældede træer.
Her ses nogle af de fældede træer.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træer i vælten - redningsforsøg i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træer i vælten - redningsforsøg i gang
Ringsted - 31. december 2020 kl. 13:39
Af Ulla Jensen

Hvad skal der ske med de 15 træer, der har knejset på Torvet i Ringsted på det areal, hvor der tidligere lå en parkeringsplads?

Spørgsmålet er dukket op i forbindelse med, at Ringsted Byråd efter flere års tilløb har bevilliget 6,8 millioner kroner til at bygge en længe ventet cafépavillon på samme område.

Torvet har som det er de fleste læsere bekendt, været igennem en større omdannelse. Parkeringspladser er blevet nedlagt, en række store regnvandsbassiner er anlagt som led i klimatilpasninger, og en gennemgående vej er omlagt.

Men flere borgere og politikere bekymrer sig angiveligt over træernes fremtid. Derfor har politikerne i Plan- og Boligudvalget drøftet, om nogle af træerne kan bevares i stedet for - som planlagt - at alle fjernes.

- Hvis det var helt rigtigt, skulle der jo slet ikke have været nogle træer i den torveplan, der blev vedtaget. Da vi (Socialdemokratiet, red.) ikke var med i dét, har vi selvfølgelig ikke haft nogen mening om det. Men når der nu skal tages en beslutning, om nogle træer skal blive tilbage, synes vi, at flest muligt skal blive der, siger formand for udvalget Per Flor (S).

Træer er kønne

Ifølge Per Flor er nogle træers forfatning ringe, mens andre har et rodnet, der går ind under byggeområdet. Der må nogle af træerne ifølge administrationens oplæg lade livet.

Bevarelsen af træer i byområder er forstærket som følge af klimaforandringerne, hvor træer også bidrager til skygge i tørre og varme måneder. Træer optager CO2 og bidrager drænende til at reducere klimaforandringer, lyder det blandt andet i oplægget.

En af dem, der gerne havde set alle træer bevaret, er Lars Tegl Rasmussen fra Ringstedlisten. Han er også medlem af Plan- og Boligudvalget og stemte imod at følge anbefalingen fra administrationen om at fjerne cirka syv træer:

- Vi synes, at hvis man skal have en bygning dér, så bør bygningen indrettes efter træerne og ikke omvendt, siger Lars Tegl Rasmussen til DAGBLADET Ringsted.

Byrådsmedlemmet har hele tiden stemt imod den planlagte pavillon, men da den nu er vedtaget, mener han, at man som et minimum skal bevare træerne:

- Noget af det, der er kønt på Torvet, er træerne. Det er synd og skam, at man har tænkt sig at fjerne så mange. Vores standpunkt er, at alle skal blive der. Der er masser af muligheder at placere sådan en pavillon, så man ikke ødelægger nogle træer.

Bevar flest muligt

Ifølge Per Flor kom sagen først op efter, der havde været spurgt ind til det:

- Flere politikere har under processen spurgt, om det var muligt at lade nogle af træerne blive. Og det er offentligt kendt, at en del borgere syntes, at man skulle lade flest træer blive.

Administrationen har nu vurderet at cirka otte træer kan bevares.

Et flertal i udvalget valgte at lytte til administrationen. Dog blev det tilføjet til udvalgets anbefaling, at man ønsker, at så mange træer som muligt bevares.

Det blev ikke foreslået at plante erstatningstræer for dem, der enten allerede er fjernet eller skal fjernes.

- Ingen har fundet anledning til at sige, at vi også skal have 10 eller 15 mere. Men lad os nu se, om der overhovedet bliver behov for flere træer og henviser til, at det først vil stå klart, når pavillonen er færdig.

Det koster kommunekassen 2.500 kroner at fjerne et træ. Drøftelsen om Torvets træer fortsætter i byrådet, der i sidste ende skal afgøre sagen.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk