18. juni 2021
Kurt Kragh (tv.) ses her i det nye tv-program ?Djævelens Advokat?, hvor han bliver forholdt sagen om det uopklarede drab på 37-årige Alice Kansiime i Ringsted i 1997. Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark
Kurt Kragh (tv.) ses her i det nye tv-program ?Djævelens Advokat?, hvor han bliver forholdt sagen om det uopklarede drab på 37-årige Alice Kansiime i Ringsted i 1997. Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere drabschef: Amagermanden burde være hovedmistænkt i uopklaret drabssag fra Ringsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tidligere drabschef: Amagermanden burde være hovedmistænkt i uopklaret drabssag fra Ringsted
Ringsted - 16. maj 2021 kl. 12:08
Af Alexander de Summer-Brason Welford

I september 1997 ankommer Rejseholdets drabsafdeling til Ringsted i forbindelse med det bestialske drab på 37-årige Alice Kansiime fra Uganda, der var blevet fundet myrdet i sin massageklinik på Holbækvej ved Haraldsted Sø.

arrow Læs også: Advokat skyder med skarpt mod politiet: Helt utroligt, at mordsag ikke er opklaret

- Vi var virkelig i vildrede, husker Kurt Kragh, da DAGBLADET fanger ham på telefon.

Han var efterforskningsleder på sagen, som det ikke lykkedes for Rejseholdet at få opklaret.

- Det, man jo gør i sådan en sag, er at kigge på gerningsmandens måde at handle på både før, under og efter. Altså man kigger på sagen, og så prøver man på den måde at nå frem til et plausibelt motiv eller måske flere motiver. Her stod vi over for en gerningsmand, der både havde begået et røveri, været yderst voldelig og så havde han også begået en seksuel forbrydelse, så vi havde faktisk tre former for motiver i spil her, fortæller han videre.

Men hvad var motivet?
Efterhånden, som efterforskningen i sagen tog til, kom endnu flere motiver i spil, fortæller Kurt Kragh.

- Altså kunne det være en hævnagt, fordi hun havde gjort noget på en anden i massageklinikken, eller hvad ved jeg, og så var der et anden motiv, der i særdeleshed var i spil, som var religiøs/kulturel fanatisme. Hun kom fra Uganda, og vi kendte jo ikke noget til den kultur, men vi kunne ikke afvise, at der kunne være en sammenhæng mellem hendes kulturelle baggrund og det, at hun var blevet dræbt. I særdeleshed fordi, at gerningsmanden havde dræbt hende, stjålet fra hende og forbrudt sig på hende og efterfølgende skæret hånden af hende. Det var det, der var helt usædvanligt. Det var en bizar handling, som vi havde meget svært ved at finde ud af, hvad forklaringen kunne være på.

- Vi kender jo godt til kulturer, hvor man, hvis man har været tyvagtig, kunne finde på at hugge hånden af, så man kan gå rundt med en stump af en arm og være til skræk og advarsel for andre. Man kunne her se, at hånden først var blevet skåret af et godt stykke tid efter, at døden var indtruffet, så det var usædvanligt. Det kørte vi en del på, men vi kom ingen steder. Stille og roligt gik vi væk fra den teori, og så kiggede vi på andre forbrydelser, der kunne være interessante i den her forbindelse, men dengang var det jo ikke systematiseret, at man kunne gå ind og søge i vores uopklarede voldtægts- og drabssager og så måske finde frem til én, der lignede, erindrer Kurt Kragh.

Alting var så ekstremt
For at gøre en lang historie kort bevægede man sig i stedet hen på et spor, hvor der måtte være tale om rovmord.

- Vi fandt et billede, hvor hun havde mange smykker på, og vi fandt ud af, at hun havde et fast guldarmbånd på, som vi ikke fandt i forbindelse med gennemgangen af gerningsstedet. Derfor endte vi ud i en teori om, at det var meget sandsynligt, at gerningsmanden ville have det guldarmbånd, mener Kurt Kragh.

Dengang i 1997 lykkedes det at opsnuse halvdelen af de 28 kunder, Alice Kansiime havde haft i dagene op til mordet, men heller ikke det kastede noget brugbart af sig.

- Der var ingen af de mistænkte, vi havde inde dengang, hvor vi kunne sige, at det kunne være vedkommende, fordi alting var så ekstremt i Alice Kansiime-sagen. Der var ingen af de mistænkte, som passede ind i den måde, det var foregået på. Mange af de mennesker, vi havde fat i, var jo ganske almindelige og lovlydige borgere, som bare havde været på massageklinikken, hvilket på ingen måde var kriminelt. Vi havde fat i nogle, der havde begået voldtægter og røverier, men de passede slet ikke ind i den modus, siger Kurt Kragh.

Og netop gerningsmandens modus operandi kaster den nye dokumentarserie 'Djævelens Advokat' på discovery+ lys på.

I den tv-serie er Kurt Kragh, som blev pensioneret i 2010, ikke i tvivl om, hvem der skulle have været hovedmistænkt i drabssagen om Alice Kansiime:

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er en helt stribe sammenfald i den måde Amagermanden har ageret på i relation til drabet på Edith Andrup i 1987 og så drabet på Alice Kansiime. Jeg siger ikke, at det er ham. Jeg siger bare, at hvis vi havde haft den viden dengang, vi efterforskede drabet på Alice Kansiime, så havde vi helt klart højprioriteret sagen om Edith Andrup og kædet den sammen med drabet på Alice Kansiime, uddyber Kurt Kragh til DAGLADET.

Brandmaskine og sålaftryk
- I Edith Andrup sagen, da Amagermanden havde begået sin forbrydelse og dræbt hende, stjålet og gjort ved, så sætter han et stearinlys på et bord ved komfuret og tænder for gassen med henblik på, at det hele skal eksplodere og ende i brand. Det kalder vi for en brandmaskine. I Alice Kansiime-sagen var der ikke noget gaskomfur, men der var så et elkomfur, hvor gerningsmanden havde tændt for alle blus samt ovn og smidt viskestykker på for så derefter at efterlade gerningsstedet. Det er usædvanligt, siger Kurt Kragh om det første sammenfald i de to drabssager.

- Så var der selvfølgelig det, at i Edith Andrup-sagen blev Amagermanden fældet på et sålaftryk af mærket Adidas (Handball Special, red.), og sådan et aftryk fandt vores teknikere også i vindueskarmen hos Alice Kansiime, hvor gerningsmanden var sprunget ud ad vinduet. Det var interessant, at gerningsmanden i begge sager gik i Adidas-sko. Godt nok var der mange, der dengang gik i den slags sko, men jeg måtte erkende, at jeg tænkte: 'Det var pokkers. Hvorfor kendte vi ikke til Edith Andrup-sagen i 1997?'. Det ærgrede mig virkelig meget. Så er der også en stribe andre sammenfald, som jeg også gør rede for i den her udsendelse på discovery+.

Af de sammenfald er blandt andet, at der på begge gerningssteder var stjålet smykker samt at gerningsofrene var blevet kvalt i deres eget tøj og efterfølgende dækket til eller på anden vis fjernet fra gerningsmandens åsyn.

Og så er der jo blandt andet det faktum, at Amagermanden boede i Dianalund et tidspunkt i 80'erne, som ligger en lille halv times kørsel fra Alice Kansiime-gerningsstedet, så han har måske kendt til området?

- Ja, og der var også en sag i Dianalund i 1980'erne i forbindelse med et indbrud, hvor gerningsmanden havde forsøgt at brænde komfuret af for at slette spor, hvor man ikke havde nogen mistænkte. Men dengang vidste vi jo ikke, hvem han var. Københavns Politi havde ham selvfølgelig allerede dengang som hovedmistænkt i Edith Andrup-sagen, men han blev så først fældet i 2010. Hvis vi havde fået fat i den viden og haft kontakt til Københavns Politi dengang omkring deres uopklarede drabssager, ville vi også have kendt til Amagermanden. På den måde ville vi også have kunnet gå i gang med en efterforskning omkring ham. Igen, det er vigtigt at pointere, at jeg ikke siger, det er ham, jeg siger bare, at der er en stribe sammenfald, som ville have gjort, at hvis vi havde vidst det i 1997, ville vi have efterforsket ham - helt klart, siger Kurt Kragh.

Kun én måde
Ifølge den pensionerede efterforskningsleder er der kun én vej frem for at få løst sagen om det uopklarede mord på Alice Kansiime.

- Hvis man går og venter på en tilståelse fra Amagermanden, så kan man godt glemme det, fordi han har aldrig udtalt sig til politiet. Der er kun én måde at gøre det på, og det er at gennemgå alle effekter fra gerningsstedet, som jo stadigvæk findes. I og med at DNA-teknologien er blevet udviklet rigtig meget siden 1997, er det bare om at gennemgå effekterne for at finde ud af, hvem der har været der, siger han og påpeger:

- Gerningsmanden har været der længe, så det er 100 procent sikkert, at der er DNA fra gerningsmanden, så det er bare om at finde det, men det kan være svært og bekosteligt. Det sidste kan være en medvirkende faktor til, hvorfor det ikke er blevet gjort i nyere tid. Det er vigtigt at sige, at man har undersøgt sagen siden, men der er sket meget på den tid.

- For eksempel blev sagen om Lene Buchardt Rasmussen fra 1990 jo opklaret 20 år efter på grund af DNA-spor fra Amagermanden, tilføjer han.

Er gerningsmanden stadig derude, tror du, eller sidder vedkommende i fængsel eller andet?

- Jeg håber ikke, at han er derude, men selvfølgelig er det tankevækkende, at vi jo ikke har haft nogen sager med tilsvarende modus, altså hvor gerningsmanden agerer på tilsvarende vis som i Alice Kansiime-sagen, siden 1997. Måske er gerningsmanden død. Vi kan jo heller ikke afvise, at det kunne være en fra udlandet, men dengang kontaktede vi jo Interpol, og der fandt vi hellere ikke nogen sager, der matchede denne her. Men jeg aner det simpelthen ikke.

DAGBLADET arbejder på at få et interview med Midt- og Vestsjællands Politi i forhold til den uopklarede drabssag om Alice Kansiime.

'Djævelens Advokat' havde premiere på discovery+ i sidste uge, og afsnittet om Alice Kansiime-sagen blev vist i onsdags.

arrow Politiet om uopklaret drabssag: intet tyder på Amagermanden
28. maj 2021 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:12
arrow Magtesløs mor søger stadig sin datters morder
19. februar 2020 kl. 18:57 Opdateret: kl. 16:13
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk