24. juni 2021
Mind Mover er en social organisation, der udvikler aktiviteter og forløb, der har til formål at fremme unges refleksionsevner og handlekompetencer.
gallery icon

Se billedserie

Mind Mover er en social organisation, der udvikler aktiviteter og forløb, der har til formål at fremme unges refleksionsevner og handlekompetencer.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tanker kan flytte bjerge ... og folkeskoleelever en formiddag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tanker kan flytte bjerge ... og folkeskoleelever en formiddag
Ringsted - 08. juni 2021 kl. 18:02
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Uddannelse er mange ting her i livet, og der er ikke nødvendigvis en forkert vej, men én ting er sikkert; Tag det stille og roligt.

Sådan lød budskabet fra Nadia Ahmed, da den sociale organisation Mind Mover afsluttede sin rundtur til alle klasser på Campusskolen i Ringsted.

I sin personlige fortælling stak medarbejderen en stikpille til præstationssamfundet, hvor hendes jagt efter de bedste karakterer ofte er blevet forsinket af flugten fra fordomme: Om alt lige fra tørklæde, tro og en anderledes teint.

- Jeg stak ud på mit gymnasium, og det var ikke bare min opfattelse. Jeg fik det også at vide. Her kom jeg med tørklæde og mørklødet hud, og selv om jeg altid lavede mine lektier og kom til timerne, endte jeg altid på lave karakterer, sagde Nadia Ahmed og holdt en pause fra rundkredsen af de koncentrerede skoleelever fra 7. klasse:

- Jeg kunne mærke, at jeg ikke bare skulle arbejde hårdt i fagene, men også arbejde for at bryde fordomme omkring mig som person med en anden etnisk baggrund.

Et forventningspres

At bryde fordomme og forventninger og på den måde gøre en forskel ligger Jamil Farah Mehdi meget på sinde.

Han har gennem de sidste 12 år arbejdet med foredrag, oplæg og undervisning blandt unge, forældre og fagfolk, og stiftede Mind Mover i 2018 for at skabe bedre karma i uddannelsessektoren.

- Der er et forventningspres i samfundet. Vi skal skynde os igennem forskellige uddannelser og skal allerede i folkeskolen vide, hvad vi skal være, når vi bliver voksne. Den forestilling er jeg grundlæggende imod, siger Jamil Farah Mehdi i en ledig stund mellem dagens mange aktiviteter.

- Jeg startede Mind Mover for at komme ud og fortælle de unge, at de har masser af tid. Vi vil gerne give de unge et håb om, at de altid kan finde et ståsted i livet ved at fortælle, at der ikke findes rigtige eller forkerte valg.

Den personlige fortælling

Der er også fysiske aktiviteter i forløbet, men grundmetoden er den personlige fortælling og dialogen som et middel til at tænke og reflektere over sin egen livssituation.

Jamil Farah Mehdi mener, at der kan ske en afgørende personlighedsudvikling i spejlingen med en anden persons fortælling. Og derfor er det vigtigt, at man som medarbejder i Mind Mover tør at stå frem.

- Fællesnævneren for os i Mind Mover er, at vi alle sammen har haft svære liv, men på en eller anden måde har stået problemerne igennem og kommet ud på den anden side, siger Jamil Farah Mehdi, der tidligere har kæmpet med angst og dårligt selvværd - og kriminalitet.

- Hvor Nadias fortælling handler om skole og præstationspres, handler min egen om, hvordan problemer på hjemmefronten tidligere har påvirket min skolegang. Jeg gik fra at være klassens stille dreng til at være på kant med loven, siger han.

Flere ensomme unge

Når Mind Mover oplever succes med deres forløb til grundskolerne og gymnasierne, er det også, fordi tiden er til det, mener Jamil Farah Mehdi.

- Der er helt sikkert en tendens til ensomhed, hvilket vi selvfølgelig også oplevede før corona, men helt klar er blevet forstærket af nedlukning og hjemmeskole. Der er også flere, der er blevet bedre til at snakke højt, og nogle gange får vi ting at vide, som ikke engang lærerne ved, siger Jamil Farah Mehdi og slår fast:

- Vi har en afsluttende aktivitet, hvor de unge skal skrive ting ned, de har svært ved. Der er rigtigt mange, der har svært ved at leve sundt, komme ud og gå tidligt i seng, fordi de føler, at de hele tiden skal være på.

Når hun kan, kan vi også

Dagens aktiviteter er i fuld gang og foregår i cirkler, hvor de unge snakker om Nadia Ahmeds indledende fortælling.

Står det til Kisha, Amina, Ruki og Sude fra 7. klasse, følger de gerne i hendes fodspor og tager en længerevarende uddannelse på et tidspunkt. Og som én af dem slår fast:

- Det giver helt klart håb og en tro på, at når Nadia kan, så kan vi også.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk