20. november 2018
Det skyldes politiets mangel på ressourcer, at et simpelt tyveri fra genbrugspladsen i Ringsted blev dårligt efterforsket og håndteret. Det mener forsvareren for en 57-årig meget syg mand fra Ringsted. Foto: Thomas Olsen
Det skyldes politiets mangel på ressourcer, at et simpelt tyveri fra genbrugspladsen i Ringsted blev dårligt efterforsket og håndteret. Det mener forsvareren for en 57-årig meget syg mand fra Ringsted. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syg mand ramt af politiets massive overarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syg mand ramt af politiets massive overarbejde
Ringsted - 23. januar 2018 kl. 15:41
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 57-årig alvorligt kræftsyg mand fra Ringsted lærte mandag på den barske måde, at når politiet og anklagemyndigheden fejler, har Danmark heldigvis et retssystem.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Manden stod i Retten i Roskilde tiltalt for røveri af fem sværd fra genbrugspladsen i Ringsted og trusler mod en medarbejder på pladsen.

Anklagemyndigheden krævede mindst fem måneders fængsel, og bøder på mindst 19.500 kroner samt udvisning af Danmark til fødelandet England.

Det er skudt helt ved siden af.

- Sagen er ufatteligt dårligt håndteret af politiet. Den er behandlet i 2017, mens Midt- og Vestsjællands Politi afgav mandskab til at bevogte terrormål og grænser, sagde forsvarer Peter Ølholm.

Sværdene er forsvundet. De findes åbenbart kun på dårlige fotos fra et overvågningskamera. Deres værdi er ikke blevet fastlagt, og det er uklart, om de overhovedet var »rigtige« sværd og ikke vellignende souvenirs fra Thailand.

Der manglede væsentlige dokumenter i sagen. Andre fik kritik af dommer John Larsen for at være noget uforståeligt rod.

Sagen er baseret på få minutters politiafhøringer af »offeret« og en kollega samt den 57-årige selv tilbage i maj 2017 på dagen for episoden.

Selv »røveriets« offer synes, at sagen er blæst langt over, hvad den kan bære.

- Jo, jeg følte mig truet i situationen, men jeg synes, det er overkill, hvis han dømmes for noget, sagde medarbejderen fra genbrugspladsen i retten.

Dommer og domsmænd er helt enige om, at den 57-årige aldrig skulle have nået helt i retten.

- Jeg er klar over, at det ikke er din skyld, anklager, men vil du gå hjem på kontoret og sige, at det er helt uacceptabelt arbejde, det her, sagde dommer John Larsen.

Den 57 blev kun fundet skyldig i simpelt tyveri og fik en bøde på 500 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk