26. juli 2021
Susanne Danvogg har nu truffet den svære beslutning at sælge Balstrupgård, hvor hun er født og opvokset.
gallery icon

Se billedserie

Susanne Danvogg har nu truffet den svære beslutning at sælge Balstrupgård, hvor hun er født og opvokset.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svær beslutning: Efter 222 år skal slægtsgården sælges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svær beslutning: Efter 222 år skal slægtsgården sælges
Ringsted - 15. juni 2021 kl. 17:15
Af Bodil Pinholt

At skille sig af med sin fødegård er ikke nogen let beslutning, og slet ikke når den er gået i arv gennem generationer. Det kan ejer af Balstrupgård Susanne Danvogg skrive under på.

Susanne Danvogg er født og opvokset på Balstrupgård ved Ringsted, og har nu besluttet sig for at sælge den gamle slægtsgård.

- Det er meget følelsesmæssigt vanskeligt, og samtidig håber vi, at det sker på en god måde, siger Susanne Danvogg.

- Når man er opvokset på landet, så får man en stærk identitet bundet i det, tilføjer hun.

Det kan ejendomsmægler Ulrik Hjort Hansen, Land og Bolig, nikke genkendende til.

- Der er hjerteblod, sved og tårer, fantastiske oplevelser og ejerskab er bundet i det. Det er en svær beslutning, siger Ulrik Hjort Hansen.

- Jeg har overvejet at beholde det. Jeg har været meget syg, så hvis Ulrik kan få det solgt, et det nok det bedste, vi kan gøre, siger Susanne Danvogg og tilføjer:

- Det er ikke sjovt at have det på ryggen, når man ikke har så mange kræfter.

- Det er så kæmpe forskel på selv at tage beslutningen, end hvis det er lægen, banken eller børnene. Så hvis I har tagen en aktiv beslutning, er der en verden til forskel, siger Ulrik Hjort Hansen.

En afgørende beslutning

Som ejendomsmægler har han oplevet, hvor svært det kan være at skulle træffe en så afgørende beslutning.

Susanne Danvoggs forældre, Hanne og Jack Danvogg overtog gården i 1960-65. På den tid skete der forandringer inden for landbruget, idet der ikke længere var noget, der hed karle og piger. Hanne Danvogg var derfor medhjælpende hustru, og datteren hjalp også til.

- Jeg er enebarn, og jeg har altid hjulpet til ude, fortæller Susanne Danvogg.

Hun var for eksempel ude på markerne og samle flyvehavre og sten og var med i høsten.

Da forældrene overtog gården var der stadig heste og et tærskeværk. De levede sparsommeligt, så de kunne købe traktorer og mejetærsker og andre maskiner. De skilte sig af med dyrene og gik over til at være planteavlere.

Der har altid boet flere generationer på Balstrupgård. Når der kom en ny mand på gården, skulle de helst bo der, og så flyttede den ældre generation i aftægtsbolig.

Det er dokumenteret, at gården har været i slægtens eje siden 1799, men det er muligt, at den går endnu længere tilbage, måske tilbage til 1100-talle, men det er svært at dokumentere, da kirkebøgerne er brændt.

Har bygget hus

Selv om Susanne Danvogg nu har bestemt sig for at sælge Balstrupgård, så betyder det ikke, at hun forlader området. Hun bor ikke i hovedhuset, men i et nyere hus på den anden side af gadekæret. Det var her den gamle fodermesterbolig lå, og det var et hus med lerklinede vægge og uden isolering.

Susanne Danvogg og hendes mand Thomas byggede et nyt hus for 15 år siden, som Susanne Danvogg havde tegnet.

Susannes Danvoggs mor, Hanne Danvogg, boede i hovedhuset indtil sin død sidste år. Siden har det 400 kvadratmeter store stuehus stået tomt.

- Det gode ved det er, at hvis det bliver solgt, kan jeg gå på café her, siger Susanne Danvogg.

Hun har selvfølgelig haft sine overvejelser, om hun ville blive boende og se på Balstrupgård hver dag med alle minderne.

Susanne Danvogg var væk fra Balstrupgård over en 20-årig perioden. Som 18 årig rejste hun til USA. Hun har arbejdet som stewardesse og har boet en årrække i Helsingør.

Hun vendte tilbage til Ringsted, efter hendes far blev syg i slutningen af 1980'erne. Familien drev gården indtil midten af 1990'erne.

De seneste ti år har længerne været udlejet til blandt andet café og forskellige forretninger.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk