13. august 2020
Opsporing og inddæmning af coronavirus foregår igennem test. Foto: Jens Wollesen
Opsporing og inddæmning af coronavirus foregår igennem test. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sundhedsmyndighederne: Nu handler det om at teste så mange som muligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sundhedsmyndighederne: Nu handler det om at teste så mange som muligt
Ringsted - 31. juli 2020 kl. 12:09
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag morgen har regionerne kørt testbusserne i stilling til Danish Crowns 900 slagterimedarbejdere, der i løbet af de kommende 7-9 uger kan få taget en test for Covid-19.

arrow Læs også: Ringsteder: Jeg er måske en smule mere bekymret nu, men jeg skal stadig handle ind i Rema

Mens det er regionernes arbejde at foretage den konkrete testning, er det i midlertidig Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), der er sat på sagen som detektiver.

- Vores opgave er at tage kontakt og holde kontakten med de smittede og deres pårørende, siger Bente Møller, der er konstitueret enhedschef i Tilsyn & Rådgivning Øst.

Hun uddyber den nøjsommelige proces med smitteopsporing:

- Vi får besked om alle smittede fra SSI dagligt. Alle smittede og personer i samme husstand sammen med personer, de har været sammen med i perioden, kontakter vi telefonisk. Det kan være personer, de arbejder med, har set privat eller til offentlige arrangementer, siger enhedschefen fra STPS, der plejer at få fat i 90 procent af tilfældene.

- Hvis vi ikke får fat i dem telefonisk, sender vi en sms. Og hvis det heller ikke lykkes, så sender vi en eboks-besked. Vi får fat i 90 procent på den måde, siger hun.

Mens STPS allerede er i dialog med Ringsted Kommune og nabokommer om smittens udbredelse, anbefaler hun borgere fra Ringsted og nærområdet om at følge de gængse forholdsregler.

- Der er to ting i det: Man skal overholde rådene om god hygiejne og afstand, men man skal også sørge for at tage en test, hvis man mærker symptomer, siger Bente Møller og tilføjer:

- Det ser ud til, at smitten har nået at brede sig på slagteriet. Det vigtige nu er at få testet så mange som muligt og få isoleret de covid-positive, så vi kan standse smittespredningen.

arrow Folk strømmer til nyt testcenter i Ringsted
04. august 2020 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:04
arrow Pladsmangel på vandrehjem sender coronasmittede til nabokommuner
04. august 2020 kl. 11:02 Opdateret: kl. 13:07
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk