31. juli 2021
Fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne i Ringsted, Vibeke Andreasen, er ærgerlig over det klare nej til aftalen, som hun selv stemte ja til.
Fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne i Ringsted, Vibeke Andreasen, er ærgerlig over det klare nej til aftalen, som hun selv stemte ja til.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strejke i Ringsted Kommune: Sygeplejersker stemmer nej til aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strejke i Ringsted Kommune: Sygeplejersker stemmer nej til aftale
Ringsted - 14. juni 2021 kl. 13:21
Af Alexander de Summer-Brason Welford

Der kommer sygeplejerskestrejke i Ringsted Kommune. Det blev slået fast mandag ved middagstid, da resultatet af afstemningen om en ny overenskomst for landets sygeplejersker blev offentliggjort på et pressemøde.

arrow Læs også: Strejken rammer lørdag: Nødberedskab tager over

Her stemte et klart flertal nemlig nej. Hele 64,5 procent har stemt nej til aftalen, mens 34,5 procent har stemt ja. Strejken vil derfor træde i kraft natten til lørdag, medmindre forhandlingsparterne kan blive enige inden da.

- Jeg ser nej'et som et kraftigt, utvetydigt signal til både arbejdsgivere og Christiansborg, sagde formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, på pressemødet.

- Arbejdsgiverne og politikerne bliver simpelthen nødt til at finde penge til bedre løn og bedre arbejdsforhold, hvis de skal have lettet frustrationerne hos en meget stor del af medarbejderne, fortsatte hun, der fortsat har tænkt sig at blive på sin post på trods af det overvældende nej til aftalen, som hun anbefalede et ja til.

- Jeg er valgt demokratisk, og jeg har stået sammen med et formandskab og hovedbestyrelsen. Det er altså ikke kun mig, der har taget fejl. Vi har troet på, at vi kunne overbevise vores medlemmer om, at den her komité ville være det rigtige på den lange bane, lød det fra formanden.

Ved afstemningens afslutning søndag aften havde 74,4 procent af de stemmeberettigede stemt, skriver DR. Det er langt flere end de 53,6 procent, der stemte til overenskomstforliget i marts, som også blev nedstemt, og ligger også over de seneste års afstemningsresultater.

Har fået nok

Fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne i Ringsted, Vibeke Andreasen, er ærgerlig over resultatet, som hun selv stemte ja til.

- Men jeg lytter også til flertallet. Sygeplejerskerne har fået nok, og der skal noget til nu. Nu må politikerne og KL komme ind i kampen og være med til at finde en løsning, siger hun til DAGBLADET.

Tror du, man kan finde en løsning inden strejken lørdag?

- Nej, det tror jeg desværre ikke. Jeg ved, det har været rigtig svært, fordi KL ikke er kommet med mere til bordet efter det første nej. Det betyder så, at vi går på strejke på ubestemt tid fra på lørdag, indtil der forelægger en ny aftale eller eventuelt regeringsindgreb.

Hvad håber du på, kommer til at ske nu?

- Jeg håber, at de begynder at åbne op for lønningsposen. Jeg er godt klar over, at man ikke kan ordne 52-års lønefterslæb med et fingerknips, men de skal til at åbne op nu. Sygeplejerskerne har fået nok af honningkager og klap på skuldrene.

arrow Sygeplejerske: Nogle af vores borgere kommer måske til at dø
16. juni 2021 kl. 06:38 Opdateret: kl. 13:44
arrow Pårørende må give et nap med når sygeplejersker strejker
15. juni 2021 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:42
arrow Strejkeramt sygehuse: Mange operationer må aflyses
14. juni 2021 kl. 21:03 Opdateret: kl. 22:21
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk