30. september 2020
Surf- og skatebutikken KiteDanmark ligger på Odinsvej i Ringsted og skulle være med sine 1500 kvm Europas største. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Surf- og skatebutikken KiteDanmark ligger på Odinsvej i Ringsted og skulle være med sine 1500 kvm Europas største. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort fremmøde til åbning af ny kæmpebutik: Det var helt vildt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort fremmøde til åbning af ny kæmpebutik: Det var helt vildt
Ringsted - 24. november 2019 kl. 18:29
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Surf- og skatebutikken Kitedanmark slog i går dørene op for deres nye butik i Ringsted.

arrow Læs også: Graffititalent har peppet stor butik op

Her blev køerne lige så store, som butikkens 1500 kvadratmeter, der byder på alt lige fra løbehjul over side-by-side rulleskøjter til surfboards - og alt derimellem for fartglade feinschmeckere, der ønsker alt - og det er virkelig alt - udstyr samlet under samme tag.

- Det var helt vildt. Allerede ved en ni-tiden var her kø, så det var godt, vi havde fået pandekage- og pølsevogn på, inden de alle sammen kom løbende ind, siger Anastasia Fredskov, ekspedient i det, der eftersigende skulle være Europas største surf- og skatebutik, hvor kunderne, ja løb hurtigst væk med løbehjulene.

- Det er også klart dem, vi sælger mest af generelt. Børn og unge går bare mega meget op i de her tricksløbehjul, der skal sige den rigtige lyd og det hele, siger hun om de løbehjul, firmaet, sammen med meget andet i øvrigt, selv producerer.

Det er noget, den 14-årige kunde Sebastian Bülow kun kan bakke op om:

- Deres løbehjul er superfede. Udvalget er bredt, men de er alle sammen flotte og kører rigtigt lækkert, siger han.

Mange hundrede kunder

Her en dag efter åbningen, ånder her ganske stille i den gamle lagerhal på Odinsvej, der også tæller KiteDanmarks store lager og altså runder de omtrent 6000 kvadratmeter i alt. Men ifølge butikspersonalet er det en slående kontrast til lørdagen, hvor det bare blev ved med at vælte ind med kunder fra nær og fjern - nogle var sågar kommet helt fra Norge.

- Vi havde langt over hundrede kunder og solgte måske for 2-300.000 kroner, så det var helt acceptabelt, som én af dem slutter - også selvom KiteDanmarks erklærede formål ikke er at tjene penge, men få alle til at stå på rulleskøjter, løbehjul eller surfbræt.

Her handler det om at levere lige så lækker kvalitet som konkurrenterne, men på demokratisk facon så alle kan være med - og med endnu en butik i Ringsted i KiteDanmarks portrefølje, der i forvejen tæller butik på Amager, kan man fremover forvente gode tilbud til vand, land eller pisten.

arrow KiteDanmark åbner Europas største skaterbutik i Ringsted
20. november 2019 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:21
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk