6. december 2019
På Eriksgården, Eriksvej 2, åbner Stop Spild Lokalt udleveringssted den 23. november. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

På Eriksgården, Eriksvej 2, åbner Stop Spild Lokalt udleveringssted den 23. november. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stop Spild Lokalt åbner udleveringssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stop Spild Lokalt åbner udleveringssted
Ringsted - 18. november 2019 kl. 11:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag 23. november klokken 12 åbner Stop Spild Lokalt i Ringsted udleveringsstedet Laden på Eriksgården, Eriksvej 2, hvor borgere kan hente overskudsmad.

arrow Læs også: Overskudsmad skal uddeles fra lade

- Overskudsmaden er først og fremmest tiltænkt personer med få midler, men vi skal nu ikke se på skatteopgørelser eller anden dokumentation, udtaler formand Annika K. Oht i en pressemeddelelse.

De frivillige vil indlede med at trække lod blandt de fremmødte, der ønsker at afhente varer, hver gang Madladen åbner dørene for udlevering. På den måde ved hver person, hvilket nummer de har for at komme ind og udvælge mad.

Da lokalet ikke er så stort, er der er ikke mulighed for at vente inde i lokalet.

På den side, der vender ud mod åen, er der et halvtag, som man med fordel kan stå i kø under, når det regner.

I forbindelse med åbningen, vil der komme flere informationer på gruppens Facebook-side.

Åbent to gange
Foreningen begynder med at holde åbent to gange om ugen, torsdage klokken 19 og søndag klokken 15.30 på Eriksvej 2.

Der er stor opbakning til projektet fra de forretningsdrivende, og på nuværende tidspunkt er der mange sponsorer.

- Vi er utrolig glade for al den støtte vi har modtaget. For nyligt modtog foreningen 25.000 kroner fra Sparekassen Sjælland Fonden, og vi har fået tilsagn om et beløb fra Lokalforeningspuljen, udtaler Annika K. Oht.

- Pengene er øremærket til etablering af toilet, så foreningen kan ombygge et gammelt skyllerum. Når vi er kommet godt i gang med at udlevere, bliver næste skridt at søge om midler, så der er nok til at gennemføre projektet, tilføjer hun.

Bæredygtighedspulje
I foråret 2019 modtog foreningen 55.000 kroner fra Bjarne Jensen Fond og et tilsagn på 38.000 kroner fra Bæredygtighedspuljen.

Det har været afgørende for, at foreningen kunne gennemføre renoveringen, så stedet fra begyndelsen kan leve op til krav fra Fødevarestyrelsen.

Stop Spild Lokalt (Ringsted) har mødt stor velvilje fra politikere og ansatte i Ringsted Kommune.

- Uden den store støtte, ville der ikke have været et udleveringssted i dag. Dertil kommer opbakning fra de forretningsdrivende i Ringsted, der gerne donerer overskudsvarer, alt sammen til gavn for miljøet og mennesker, erklærer Annika K. Oht.

- De store uddelinger i forbindelse med lukkedage vil stadig ske fra større lokaler som Ahornhallen eller Ringsted Kulturhus, tilføjer hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk