20. oktober 2020
21RIN svampetur nkr 3
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støvbold, fluesvamp eller spiselig? Hyggelig svampetur endte uden gevinst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støvbold, fluesvamp eller spiselig? Hyggelig svampetur endte uden gevinst

Lidt for tør skovbund gjorde lørdagens svampejagt til skovtur uden større gevinst. Biolog Bjørn Petersen gav dog gode råd til, hvordan man finder gode spisesvampe.

Ringsted - 21. september 2020 kl. 14:16
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

September plejer at være en rigtig overgangsmåned, hvor sol og regn synger i tæt duet.

Med op imod 25 grader og sol er denne lørdag formiddag dog mere sensommer end efterår og den eneste påmindelse om årstiden faktisk indeværende svampetur i Vrangeskov.

Men som svampemand og biolog Bjørn Petersen hurtigt slår fast som en punktering af myten om svampe og efterår:

- Der er heldigvis svampe hele året rundt.

Julie Kjærulff Furberg (midten) er netop flyttet fra København til Gyrstinge med sin kæreste Rasmus Funch (t.v.). De er taget på svampetur for at lære områdets skove bedre at kende. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Alligevel skyder der klart flest spiselige slags op fra de danske skove lige nu.

Beredt med kurve, poser og skarpe øjne drager flokken af fremmødte svampejægere derfor ud i Vrangeskov.

Alle deltagere - børn og deres forældre, unge og ældre - anført jovialt af Bjørn Petersen og hans store viden om efterårets spiselige skovfund.

Alle skal med

- Hvad er det her?

- Det er nok, det man kalder en hvid fluesvamp, men tag den bare med alligevel.

Ja, alle svampe skal ned i kurven for til sidst at blive undersøgt nærmere og udskilt fra de giftige.

Der var spiselige såvel som uspiselige svampe af finde i Vrangeskov - der var dog ikke mange generelt. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Der er dog umiddelbart ikke mange af den ene eller anden slags at finde i den tørre skovbund.

- Svampesæsonen er meget forskelligt fordelt, og det kommer meget an på, hvor man er henne. I år har det været et rigtigt godt år i Vestjylland, mens det har været for tørt i Roskilde, siger Bjørn Petersen, der ofte finder svampe i skovene omkring byen, han bor i.

Svampejagt
  • Der er spisesvampe i de danske skove hele året, men fra august til oktober finder du flest.
  • Der er specielt gode muligheder for at finde rørsvampe, champignoner og de sidste kantareller. Husk, at der også er mange giftige svampe - spis derfor aldrig svampe, du ikke kender.
  • Der er især gode muligheder efter en lang periode med regn. Derfor egner efteråret sig godt til svampejagt. De fleste arter vokser i skoven, men der kan også findes svampe på græsmarker - særligt dem, hvor hestene græsser.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

- Mange af svampene er dog ved at komme nu. Og det troede jeg sådan set også, de var her, men det ser desværre sølle ud, siger biologen, inden han henvender sig til selskabet.

- Skoven er nok for tør her. Vi drejer op her, og ser hvad vi kan finde på den anden side.

Svampe eller havregryn

Bjørn Petersens interesse for svampe begyndte for mange år siden.

Her boede han i et lille hus tæt på en skov og havde ingen penge. Så i stedet for at leve af havregryn, begyndte han at samle svampe.

- Som det meste andet, der bliver hængende, voksede interessen år for år, og selvom jeg ikke er egentlig ekspert på området, ved jeg efterhånden det meste om svampe, siger Bjørn Petersen, idet vi går længere ind i skoven, hvor bøg bliver til birk.

- I mange år skrev jeg op i små notesbøger, hvor jeg fandt den ene og anden svamp. I dag har man en app på telefonen, hvor man kan registrere sine svampefund, så der er alligevel sket lidt, siger han om app'en »Svampeatlas« lavet af Københavns Universitet.

Han hører dog mere til typerne, der samler svampe for sjov uden det konkurrenceelement, der godt kan opstå blandt samlere.

- Der er nogle, der er mere jægere end samlere. De satser på at blive højdespringere, hvad enten det er nye arter eller flest af den samme art.

Alle svampe skal undersøges nøje, før de lægges i kurven. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Endnu en hvid svamp bliver holdt op foran Bjørn Petersen.

Det skal du medbringe
  • Tag en lille kniv med, så du let kan få fat i svampene.
  • Det er også praktisk at have en kurv med, som du kan lægge svampene i. Svampe der ligger i en fugtig plastikpose, rådner nemlig let.
  • Et godt svampeår er, når vi har haft en lun og fugtig sensommer. Det giver skovbundens svampe optimale betingelser, og der er derfor ekstra mange svampe.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

I strakt arm og på fingerspidserne, så den ikke sætter for mange giftige spor, hvis den altså skulle være det.

- Det er en støvbold af en slags, siger svampemanden, inden han snupper den hvide svamp og skærer den over i en støvsky.

- Jo, det var det, og den kan faktisk godt spises, men man skal nok lave det med noget andet til, som æg for eksempel, for den smager ikke af noget, siger han til tilhørerne.

Smag for rørhat og champignon

Selv har Bjørn Petersen mest smag for en helt særlig rørhat.

- Nu er jeg fra Roskilde, og der har vi hverken kantareller eller karl johan, så jeg holder meget af netstokket indigo rørhat, siger han og tilføjer:

- Det er sådan en sjov en, der bliver helt knaldblå, når man skærer den igennem.

Er den spiselig? Alle svampe blev indsamlet og derpå undersøgt. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Foranderlig skælhat er også udmærket, mener biologen, der dog mestendels sætter pris på champignon.

- Champignon myldrer også frem i øjeblikket, men, og nu kan det være, man bliver slemt skuffet, jeg kan nu bedst lide dem, man køber i supermarkedet, siger han.

Svampejægerselskabet bevæger sig videre uden de store fund, men det er heller ikke så meget svampe, det hele handler om. Det er lige så selskabet i form af hyggesnak og glæden ved pludselige fund, der lokker folk ud i skovene.

Efter en tør sommer på Midtsjælland kom der pludselig mange sommersvampe, især champignon, ifølge biologen. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Det kan dog også være farligt, hvis man ikke passer på og undersøger svampene grundigt nok.

Så sent som i begyndelsen af september blev to personer indlagt på Aalborg Universitetshospital efter at have indtaget den giftige svamp »hvælvet gift-slørhat«, som giver permanente nyreskader.

Langt de fleste giftsvampe - også den omtalte slørhat - er dog så farlige at se på, at alle advarselslamper burde blinke, mener Bjørn Petersen.

- Det er helt grundløst at være bange for svampe. Det handler om at vide, hvad man plukker og bruge sin sunde fornuft, siger han og slår fast, inden selskabet forsvinder ind i granskoven:

- Den giftigste svamp er og bliver den gærsvamp, man finder i alle typer alkohol.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk