21. oktober 2019
Lars Løkke Rasmussen og Louise Schack Elholm deltog aktivt i flere lege sammen med de veloplagte børn i Tinsoldaten. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Lars Løkke Rasmussen og Louise Schack Elholm deltog aktivt i flere lege sammen med de veloplagte børn i Tinsoldaten. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statsministeren var begejstret for døgnåben institution

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsministeren var begejstret for døgnåben institution
Ringsted - 10. maj 2019 kl. 15:06
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det var sådan en institution, som mine børn skulle have gået i.

arrow Læs også: Lars Løkke er hårdt ramt af voksende brystkræftskandale

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han fredag formiddag var på besøg i den døgnåbne integrerede institution Tinsoldaten i Ringsted sammen med det lokale folketingsmedlem Louise Schack Elholm (V).

Efter en velkomst ved formand for Børne- og Undervisningsudvalget Klaus Hansen (V) og institutionens leder Camilla Bentsen Petersen blev Lars Løkke Rasmussen og Louise Schack Elholm vist rundt i institutionen. Herefter blev statsministeren aktivt inddraget i fællessang og diverse lege i institutionens store fællesrum.

Den døgnåbne institution i Ringsted var særligt udvalgt til formålet, da den giver forældre med varierende arbejdstider optimale muligheder for at få familielivet til at hænge sammen.

- Det er blandt andet politibetjente og sygehuspersonale, der har stor glæde af, at deres børn kan få serveret aftensmad og også overnatte i vores institution, fortalte Camilla Bentsen Petersen.

Hvor mange børn spiser typisk aftensmad i institutionen, spurgte Lars Løkke Rasmussen.

- Det varierer meget. Det kan svinge lige fra 2 til 20 børn, forklarede Camilla Bentsen Petersen til statsministeren, der udtrykte stor begejstring, for det han så.

- Jeg bliver i super godt humør, når jeg oplever de mange dedikerede voksne, som jeg har mødt her i Tinsoldaten, roste han.

Efter besøget fortalte han til de fremmødte journalister, at han vil investere et større millionbeløb i bedre børnepasning, hvis han kan fortsætte som statsminister efter valget 5. juni.

- Jeg vil indkalde KL, FOA og BUPL til en mini-trepartsforhandling, hvor målet er at få lavet en børneplan, der blandt andet skal sætte fælles standarder for normeringen i landets daginstitutioner, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk