17. november 2019
Der var et fint fremmøde, da Ringsted Bibliotek i samarbejde med Ringsted Go Klub, Dansk Shogi Forbund og Dansk Othello Forbund afholdt spilledag. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Der var et fint fremmøde, da Ringsted Bibliotek i samarbejde med Ringsted Go Klub, Dansk Shogi Forbund og Dansk Othello Forbund afholdt spilledag. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spilleglade samuraier kæmpede på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spilleglade samuraier kæmpede på biblioteket

Ringsted Bibliotek dannede lørdag ramme om en række asiatiske spil, som har eksisteret i mere end 2000 år, men ikke ret mange danskere har kendskab til. Det vil en række brætspilklubber lave om på.

Ringsted - 19. oktober 2019 kl. 18:54
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom den sidste samurai døde i slutningen af 1800-tallet, lever deres brætspil i bedste velgående - dog mere østpå end i Danmark, hvor de asiatiske Go, Shogi og Othello hidtil er blevet dyrket af de få.

Det vil en række spilklubber og forbund nu lave om på. Derfor har de iværksat en række spildage for alle, hvor et af stoppene var lørdag på Ringsted Bibliotek. Her blev de lidet kendte brætspil præsenteret for en lille skare spillefugle, der både samlede tidligere danmarksmestre og nybegyndere.

Shogi
  • Er det japanske ord for skak.
  • Skakspillet kom til Japan for over 1000 år siden, men var meget forskelligt fra nutidens skak og shogi.
  • Den nuværende form stammer fra 1500-tallet.

- Jeg synes, det er vildt sjovt, og det kan faktisk godt konkurrere med spillene på min telefon. Måske er de endda bedre, men det skal jeg lige tænke lidt over, siger en af nybegyndere, Beatrice Lucas, der er mødt op her i efterårsferiens ende med sin mor Christina og lillebror Alfred.

- Det var egentlig mest af alt for at lave noget sammen, og så gør det jo ikke noget, at man også lærer noget nyt samtidig, tilføjer Christina Lucas om, hvorfor familien er kommet for at spille de hovedsageligt japanske brætspil.

Othello
  • Blev opfundet af japaneren Goro Hasegawa i 1971 som en variant af det engelske brætspil reversi fra 1882.
Godt for hjernen

Selvom man ikke umiddelbart kan se det, ligner mange af brætspillenes regler i grunden dem, vi kender fra vores egne vestlige spil.

Japanske shogi er egentlig det samme som skak, bare med flade brikker i stedet for figurer, mens kinesiske Go og engelske Othello er sine egne.

Sidstnævnte blev faktisk født i England under navnet "reversi" i slutningen af 1800-tallet og først japaniseret i 1970'erne, hvor Goro Hasegawa udviklede et nyt regelsæt til spillet og omdøbte det Othello.

Go
  • Er formentlig verdens ældste brætspil, hvor reglerne ikke har forandret sig i 2000 år.
  • Det spilles efter lidt forskellige regler i Japan og Kina, men forskellen har ikke den store praktiske betydning.
  • Begyndere spiller ofte på et bræt med 9x9 skæringspunkter istedet for det officielle med 18x19.

Så det hænger sammen, og ifølge formanden for Ringsted Go Klub, sognepræst Peter Michaelsen, er der nemlig også noget andet, der samler spillene.

- Det er alle spil, der kræver en dyb strategi, og så er der meget få uafgjorte turneringer, siger formanden fra Ringsted Go Klub, der hver lørdag eftermiddag mødes for at spille det ældgamle spil Go på Café Vivaldi.

Spørger man Peter Michaelsen, der har spillet Go siden 1970'erne, styrker spillet både smilet og hjernen. På Langeland Efterskole har man sågar oprettet et fag, der hedder "Go", som er sidestillet med matematik.

- Go, men også de andre spil, er faktisk blevet brugt i samuraiernes militære uddannelse helt fra 1600-tallet. De spillede det nok mest for sjov, men også for at styrke hjernen, siger han om det, der formentlig er verdens ældste brætspil og tilføjer:

- Men selvom det har været kendt i mange år, oplever vi desværre, at der ikke er så mange danskere, der spiller det. Derfor vil vi gerne udbrede det, så der er flere, og helt oplagt familier, der kan spille det sjove spil sammen.

Ved spillerbordene har Beatrice Lucas besluttet sig.

- Det er helt klart sjovere end spillene på min telefon.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk