14. december 2018
Inge Krag-Andersen maler nissernes ansigter, og søster Hanne står for deres tøj. Så mødes de engang om ugen og samler nisserne. Det hygger de sig så meget med, at de selv 30 år senere aldrig er blevet trætte af det, for julestuen er et af søstrenes årlige højdepunkter, og det er måske netop det, der giver stalden den rare julestemning. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Inge Krag-Andersen maler nissernes ansigter, og søster Hanne står for deres tøj. Så mødes de engang om ugen og samler nisserne. Det hygger de sig så meget med, at de selv 30 år senere aldrig er blevet trætte af det, for julestuen er et af søstrenes årlige højdepunkter, og det er måske netop det, der giver stalden den rare julestemning. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søstres julestue på historisk gård blev født af død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søstres julestue på historisk gård blev født af død
Ringsted - 05. december 2018 kl. 15:50
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hold dig væk, hvis du er julefjendsk nissehader. For på gården Ruhedal i Gyrstinge har søstrene Inge og Hanne Krag-Andersen også i år skabt en vildt hyggelig julestue, hvor selv den værste nissefjende må bøje sig for den rare stemning.

Søstrene har til årets julestue på imponerende kort tid skabt strygenisser og strygenisser - altså nisser med strygebrætter og nisser med strygeinstrumenter.

De sidste står sammen med resten af søstrenes nissesymfoniorkester.

Der er også skinisser, sovekammernisser, bonderøvsnisser, støvsugernisser, og mange flere.

Julestuen er efterhånden blevet en tradition, der har sit udspring i en trist baggrund.

Inge og Hanne Krag-Andersen har to søstre, og de opvokset på Ruhedal, som forældrene Mogens og Bodil Krag-Andersen overtog i 1969.

Og det var her, Mogens Krag-Andersen lå for døden i december 1986.

- Vi sad omkring ham på skift. Og mens vi sad der, lavede vi julepynt, som vi hængte op omkring ham. Vi solgte noget af det til plejepersonalet, som syntes, det var pænt, fortæller Inge Krag-Andersen til DAGBLADET Ringsted.

Deres far nåede at få julen med, men han døde inden det blev nytår.

Der kom en jul igen, hvor Hanne og Inge ledte længe efter en pæn juledekoration til billige penge, men alle dem de så på, var grimme eller dyre.

Søstrene kom til at tænke på alle de julerier, de lavede til faderen og hans dødsleje, og at nogen også havde fundet dem gode nok til at ville eje dem for penge.

Så søstrene turde godt tro på, at de kunne lave juleting pænere og billigere selv.

Allerede deres første julestuer viste, at det havde de ret i. Julestuerne blev holdt de første 10 år i Ruhedals hytte ude i Store Bøgeskov.

Da Inge og Torben Krag-Andersen overtog Ruhedal i 2002, flyttede nisserne efterhånden ind i stalden, og julestuen har nu spredt hygge her i 10 år.

Der er åbent i både julestuen og for gårdspladsens juletræssalg klokken 10-17 hver lørdag og søndag klokken 10-17 til og med den 23. december.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk