
Dansk Skovforening holdt den sidste Skovens Dag i 2018, fordi der mangler finanser til at fastholde dagen i den form, den har haft de senere år.
Men det holder ikke skovejer Søren Paludan, Kærehave Skov ved Ringsted, tilbage fra at lave sin egen skovens dag på søndag den 19. marts klokken 10-14.
Som noget nyt har skovejeren valgt at bruge sin skov i valgkampen.
Så derfor kan alle skovens gæster på søndag som en del af dagens program gå til valgmøde under forårsudsprungne, grønne trækroner.
Ganske nærliggende er oplægget til valgmødets fire deltagere da også spørgsmålet: »Hvor grønne er I?«.
Til at svare på både grønne spørgsmål om klima- og miljø, og hvad folk i skoven ellers ønsker at debattere har Kærehave Skov fået fat i fire folketingskandidater:
Karin Nødgaard (DF), Emil Blücher (LA), Astrid Carnøe (SF) og Kathrine Olldag (R).
Ordstyrer er Søren Paludan selv, og det grønne vælgermøde foregår fra klokken 11 i skovens engsø.
Udover det grønne vælger møde byder Kærehave Skov på mange andre muligheder for udfoldelser i dagens løb for både børn og voksne, træklatring, orienteringsløb i forskellige sværhedsgrader, aktiviteter ved skovsøerne og opvisning med sweisshunde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her