9. december 2019
Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoletrussel kom på omstridt hjemmeside

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoletrussel kom på omstridt hjemmeside
Opdateret 21. december 2015 kl. 11:13
Ringsted - 19. december 2015 kl. 07:06
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da ZBC Ringsted i tirsdags måtte sætte deres beredskabsplan for skoleskyderier i værk, så skete det efter en trussel med ordlyden »ZBC, Ringsted, jeg ville holde fri i morgen, hvis jeg var jer«, Truslen blev fremsat på hjemmesiden 4chan.org, hvorfra politiet fik nys om situationen.

arrow Læs også: Trussel mod skole: Hold jer inden døre

4chan er et socialt medie, hvor man først og fremmest er anonym, og det har en betydning for, hvad der bliver skrevet på siden. Det forklarer David Ledstrup, der er ekspert i sociale medier for Bigum&Co.

- 4chan er en slags opslagstavle, hvor man har mulighed for at blive set. Der diskuteres sport, teknologi og nyheder, men når det er anonymt bliver sproget grovere. Hjemmesiden har heller ikke opstillet så mange regler, siger han.

Det, at der ikke er så mange regler, kommer især til udtryk på undersiden /b/. Her er kun børneporno forbudt. I november sidste år fik 4chan spalteplads i medierne på en kedelig baggrund.

En anonym bruger slog et billede op af en kvinde, som han påstod at have dræbt.

Det viste sig at være sandt, og han blev senere anholdt af politiet.

Trods den ekstreme hændelse mener David Ledstrup ikke, at man skal være mere bange for trusler på 4chan end fra andre steder.

- Indholdet på /b/ er oftere ekstremt. Kigger man udefra, kan det virke vildt. Men det er en ventil, hvor der bliver talt om det, der også foregår alligevel i virkeligheden, siger han.

Om truslen blev taget mere alvorligt, på grund af hjemmesiden 4chans ry, er svært at sige.

Nikolaj Holst er adjunkt for Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Han vurderer, truslerne nu forekommer mere på nettet, hvor de førhen blev ringet ind.

Og det kan være strafbart, selvom personen bag truslen ikke direkte skriver, hvorfor han mener, eleverne på ZBC burde holde fri.

- Man behøver ikke at skrive det direkte, hvis det fremgår af konteksten, siger Nikolaj Holst.

Han kender godt hjemmesiden, og han forudser, at det kan blive svært for politiet at finde gerningsmanden, hvis de skal skaffe brugeroplysninger fra siden.

Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi er mere fortrøstningsfuld. Politiet har før sporet anonyme forbrydere på nettet.

- Det er ikke noget nyt, at der er kriminalitet på internettet. Vi tager alle trusselssager alvorligt, og vi efterforsker stadig, siger han.

Afsenderen af truslen kan se frem til en bøde eller fængsel i indtil to år.

arrow Elever er upåvirkede af trussel mod skolen
15. december 2015 kl. 13:50 Opdateret: kl. 14:17
arrow Trusler om skoleskyderi var storm i et glas vand
15. december 2015 kl. 12:02 Opdateret: kl. 15:21
arrow Skoledrama: Trussel afblæst
15. december 2015 kl. 11:32 Opdateret: kl. 15:23

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk