Selvom kalenderen tæller september, er det ikke for sent til en sensommerkoncert.
Onsdag 16. september klokken 19.30 danner Sigersted Kirke således ramme om en sensommerkoncert med koret Pro Cantu.
Koret vil synge sange i anledning af 75-året for Danmarks befrielse.
Det er sange som »En lærke letted«, »Det haver så nyligen regnet« og »Den blå anemone«, der alle blev sunget ved alsangstævnet under Anden Verdenskrig og efter krigen.
Desuden vil koret synge firestemmige korsatser og give to-tre fællessange.
Koncerten skulle egentlig have været afholdt i maj måned, men blev udsat på grund af coronakrisen.
Koret Pro Cantu blev stiftet i 1974 og dirigeres af Jens Henrik Petersen, organist ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted.
Koncerten er arrangeret af Bringstrup Sigersted Menighedsråd, entréen er gratis.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her