17. september 2019
Onsdag formiddag var en 6. klasse fra Valdemarskolen forbi Kasernesøen for at se, hvordan en fisk ser ud indeni. Fotos: Victor Viemose
gallery icon

Se billedserie

Onsdag formiddag var en 6. klasse fra Valdemarskolen forbi Kasernesøen for at se, hvordan en fisk ser ud indeni. Fotos: Victor Viemose
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Skoleelever undersøgte fisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Skoleelever undersøgte fisk
Ringsted - 11. september 2019 kl. 11:46
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nogle fik lyst til at blive vegetarer. Andre var fascinerede. Og en del hænder røg i vejret, da Grøn Guide i Ringsted Kommune spurgte eleverne fra Valdemarskolen om, der var nogen, der havde lyst til at dissekere en fisk. Både en dreng og en pige fra 6. klasse kastede sig over opgaven med at sprætte henholdsvis en karusse og en guldkarusse op, da klassen onsdag formiddag var på udflugt til Kasernesøen.

Vandløbsmedarbejder i Natur & Miljø i Ringsted Kommune, Søren Laursen, og den grønne guide Lars Berndt var om morgenen på søen for at regulere bestanden. De to natureksperter havde fået idéen til at udbygge en standard-opgave med undervisning.

- Vi skal alligevel herud for at rense ud i søen, og så er det jo fornuftigt, at vi samtidig kan lave noget undervisning ud af det. Det er en dobbelt gevinst, og det er sjovt for både os og børnene, siger Søren Laursen, inden Lars Berndt supplerer:

- Der er kort fra idé til handling. Det var lidt en spontan i idé i Natur & Miljø-afdelingen, og så tog vi fat i Valdemarskolen, som ligger tæt på, der heldigvis var friske. Det er en type undervisning, som vi sagtens kunne komme til at lave flere steder i kommunen, siger Lars Berndt.

Vandløbsmedarbejderen havde snydt lidt og taget et par fisk med hjemmefra. Morgenens tur på Kasernesøen havde nemlig ikke udmøntet sig en nogen fangst.

- Efter en kold regnvejrsdag, som vi havde i går, kan fiskene godt gemme sig lidt, sagde Søren Laursen.

Eleverne fra Valdemarsskolen fik sig en spændende formiddag, og fik set og rørt ved blandt andet den 'ballon' som karussen bruger til at justere sin svømmehøjde.

Se billeder fra formiddagen ovenfor artiklen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk