23. september 2021
I en forhave på Teglovnsvej 26 finder man værket, ?Broderie vivante? af Karin Lorentzen.
gallery icon

Se billedserie

I en forhave på Teglovnsvej 26 finder man værket, ?Broderie vivante? af Karin Lorentzen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sammenstød 4 - kunst i byens forhaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sammenstød 4 - kunst i byens forhaver
Opdateret 14. september 2021 kl. 13:39
Ringsted - 14. september 2021 kl. 13:26

På Ringsted Galleriets nuværende udstillingsprogram, Sammenstød, vendes vrangen ud på galleriet for derved at præsentere kunst i Ringsted by. Igennem foråret er der både blevet vist kunst i Ringsted Svømmeland, i montren ved Kino, ved Høm Mølle og sågar i et af de store træer ved Sankt Bendts Kirken. Der er ingen grænser for, hvor kunsten kan optræde.

Nu trænger kunsten sig nemlig på igen, og denne gang med udstillingen, "Sammenstød 4 - Forhave", hvor den optræder i seks forskellige forhaver, som spænder fra den private forhave til Ringsted Museums forhave. I forbindelse med udstillingen har vi tegnet en rute igennem udstillingen og sat de 6 kunstnere i stævne for at høre tankerne bag deres værker.

I en minimale forhave på Teglovnsvej 26 finder man værket, 'Broderie vivante' af Karin Lorentzen. Med blade og blomster-gevækster vender hun vrangen ud på hus og have og dækker bord i forhaven, som et fastfrosset billede på det festlige og levende sammenhold, der er blandt naboerne.

Karin beskriver sin beliggenhed som følgende: "Teglovnsvej er en trafikeret villavej med smalle forhaver, som mange steder benyttes til parkering. Indretningen af forhaven i nr. 26 er praktisk og usentimental. Planter er erstattet med sorte granitskærver og to parkerede biler.

Tanker bag "Værket 'Broderie vivante' tager plantemotivet tilbage til forhaven. Her er naturen sublimeret i et tableau i gips - udformet som et bord med hvid dug, hvor en ornamentik af planter har taget over.

Det franske ord, vivante betyder levende, og den dekorative planteornamentik vokser op af dugen og vrider sig fri af den todimensionale flade. Med det veldækkede bord er dagligstuens liv flyttet ud foran huset.

Vi plukker blomster fra haven for at pynte vores hjem til hverdag og når vi får gæster. Buketterne kan være romantiske eller poetiske, overdådige eller måske vildtvoksende. Hver buket har sin egen stemning og bliver en måde at udtrykke vores emotionelle sider på.

Vi næres af at omgive os med naturens skønhed og spejler vores indre i den. Gipsornamenterne er direkte aftryk af blade og blomsters undersider. Alt det levende, der ligger i blomsternes og bladenes form, er overført til gipsen. 'Broderie vivante' er ikke et funktionelt bord. Det dekorative danser og løfter sig som planterne i haven, der lever sit eget vilde liv."

-Det blomstrende liv minder om den gæstfrihed og levende stemning, der er mellem naboerne her, siger Karin Lorentzen.

Karin Lorentzen (f. 1968) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002 og har desuden en klassisk billedhuggeruddannelse fra Aarhus og Paris. Karin er i dag bosiddende i København.

Hun har udstillet i mange, forskellige sammenhænge og har ligeledes en række, toneangivne udsmykninger og anlægsprojekter bag sig, som blandt andet kan opleves på Torvet i Lemvig, Hvidovre Strand, Aarhus Universitets Væksthus i Botanisk Have og Retten på Frederiksberg. Derudover har hun i 2017 modtaget et hæderslegat fra Aage og Yelva Nimbs Fond.

Karin har en baggrund indenfor det klassiske billedhuggerfag og denne grundindsigt anes gennem hele hendes praksis, som spænder fra monumentale vandfontæner i granit til detaljerede betonskulpturer. Et fokus, som syntes at gå igen i Karins praksis, er interessen for naturen og menneskekroppen. På forunderlig vis formår Karin at gøre de mest bastante materialer levende, som når naturlige og kropslige former træder frem i bastante materialer som eks. beton eller granit.

I Valdemarsgade 4, præsenterer Mo Maja Moesgaard værket, 'Pludselig hjemve', som materialiserer personlige spekulationer over klimaforandringer og masseudryddelse af jordens dyre- og planteliv, som vi knap bemærker i den travle hverdag.

´Pludselig hjemve´ består af en tørresnor, hvorpå der hænger otte, syede tekstiler. Tekstilerne hænger i to rækker og hvert tekstil bærer ord og sætninger, der tilsammen danner en tekst.

'Pludselig hjemve' er et ud af mange forsøg på at begribe de forandringer, som klimakrisen fører med sig. Nogle steder i verden mærkes forandringerne tydeligt som altødelæggende brænde, flokke af altædende græshopper, alvorlig vandmangel og hærgende vandmasser. Andre steder er forandringerne vanskeligere at opdage. Hvordan fornemmes klimaforandringer i en forhave i Ringsted?

Her er forandringerne mere subtile, og det kræver en anden form for opmærksomhed at bemærke dem. Ikke desto mindre er de en del af en større fortælling, der med stor sandsynlighed er ved at ændre kloden og alle dens systemer radikalt."

- I dette værk er jeg særligt interesseret i at kigge på den masseuddøen af jordens dyre- og planteliv, der foregår lige for øjnene af os, omend mange af os knap bemærker det. Eller gør vi, spørger Mo Maja Moesgaard.

I arbejdet med værket har hun spekuleret over, hvordan denne masseuddøen kan opleves i hverdagslivet i en Sydsjællands provinsby eller på Møn, hvor Mo Maja selv bor.

Måske opleves forandringerne som fravær af udsplattede insekter på forruden, som stilfærdige bemærkninger om for våde eller for varme somre eller som fraværet af gråspurve eller topmejser på foderbrættet? Små forandringer, som måske kan efterlade én med en følelse af pludselig hjemve.

Mo Maja Moesgaard (f. 1980) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014 og har desuden en MA i Kønsstudier fra Goldsmiths University (2011) og en BA i Samfundsgeografi fra RUC (2005).

Sidenhen har Mo indgået i en lang række fællesskaber, såsom Lydkollektivet siden 2019 og Queer Ecologies siden 2015 og er desuden en del af initiativgruppen bag Tampolinhuset, som var et medborgerhus for asylansøgere, flygtninge med videre i København.

I dag er Mo bosiddende på Møn og har udstillet sine arbejder, som primært består af tegning, animation, tekst og tekstil i en lang, række forskellige sammenhænge. Deriblandt gruppeudstillingen, Ung Dansk Kunst: Samfundsprognoser på Arken i 2019, hvortil Mo blandt andet præsenterede en række tekstbannere, som ligger i et poetisk spændfelt mellem det personlige og det politiske - og den forhandling der ligger imellem disse to forhold.

I Mos praksis bringes højaktuelle, samfundsmæssige tematikker i fokus samtidig med det holdes op imod et personligt makrokosmos, hvor eksempelvis klimakrise og følelsesmæssige frustrationer kobles. Hvordan spiller vi (mennesket) ind i den store fortælling, syntes at være et af de eksistentielle spørgsmål, som Mo stiller, når det personlige drejes i en politisk retning og det politiske i en personlig retning.

I Dagmarsgade 6 viser Thorgej Steen Hansen værket, 'Det her hus er ikke til salg' som er lokaliseret udenfor det historiske hus, Dagmarasylets Børnehave. Værket er en festliggørelse af det faktum, at huset, som huser børnehaven, ikke er til salg, og er samtidig en kommentar til den allestedsnærværende snak om husværdi og friværdi.

Thorgej Dagmarasylets Børnehave er Sjællands næstældste børnehave. Værket består af tre elementer; et stort lyskædebeklædt skilt der bærer samme tekst som værkets titel, en stribebemalet mur og et blomsterbed bestående af bemalede blomster-silhuetter i krydsfiner farvelagt af børnehavens børn.

- Tanken bag værket er at festliggøre det faktum, at huset og børnehaven ikke er til salg, hvilket er skrevet ind i selve Dagmarasylets fundats fra 1885 med henvisning til, at huset altid skal fungere som børnehave, siger Thorgej Steen Hansen.

Skiltet er tænkt som en kommentar til de mange Til salg-skilte fra ejendomsmæglerfirmaer, som man ser placeret rundt omkring i det ganske land, sammenholdt med den relativt store plads, som snakken om husværdi og friværdi har i dagens Danmark, både i medierne og den brede befolkning som sådan.

Thorgej Steen Hansen (f. 1967) bor og arbejder i København. Han har studieret Filosofi og Nordisk Litteratur ved Aarhus Universitet i tiden før sit uddannelsesforløb på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han dimitterede i 2004.

Gennem tiden har Thorgej været med til at stifte adskillige kunstnerkollektiver heriblandt, Selvsving, som har skabt en række, uortodokse udstillingskonstellationer, hvor det individuelle blev skubbet i baggrunden, og forestillingen om den "rigtige kunst" blev udfordret.

I sin egen praksis har Thorgej de seneste år markeret sig med klare farvekompositioner og abstrakte former i bygningsintegrerede kunstværker, som eksempelvis Uden titel (rytmiske forskydninger / rød, gul, grøn, blå og sort) (2019) på Albertslund Sundhedshus.

Thorgej arbejder i et tværfelt mellem video, foto, maleri, tegning, tekst og lyd, hvor de mange, forskellige medier ofte bringes sammen i rummelige installationer. Han arbejder undertiden med farverytmiske forløb af grundformer, som folder sig ud og indtager arkitekturen.

Det er rytmiske udtryk, der synes at gennemstrømme hans praksis, og som giver hans værker et rent og konkret beat. Indimellem skyder der tekstudsagn frem, som bryder de konkrete klange. Disse tekstbider tilføjer et lag af nærmest filosofisk karakter, som stiller beskueren i en situation, hvor han eller hun selv må forsætte den tanke, der slås an.

I Dagmarsgade 38 finder man Maria Gondeks værk, 'Aspirationer' der er en nyanlagt havefontæne med forbillede i Versailles' pompøse fontæner og Las Vegas' overdådige vandshows.

Her på en villavej i Ringsted er fontænen skabt af et virvar af haveslanger, havevandere og sprinklere, som er arrangereret i den nyanlagte havedam.

- Poul har været så venlig at lade mig udgrave et større bassin i hans forhave til mit værk, 'Aspirationer'. Værket er en lettere kompliceret vandfontæne sammensat af almene haveslanger, have-vandere og sprinklere, som er sat op på en konstruktion af galvaniseret rør og nedsænket i den nyanlagte havedam, fortæller Maria Gondek.

- Værkets forbillede er Versailles' pompøse fontæner og Las Vegas' overdådige vandshows, mens dens virkelighed er en forhave på en villavej i Ringsted.

- I skulpturens ihærdige forsøg på at imitere de grandiose fontæner, tager værket afsæt i idéen om vores allesammens hverdags-drømme, og det er netop dém, som sprinklerfontænens' gejst ønsker at minde os om i en tid, hvor så meget virker usikkert.

"
Maria Gondek (f. 1985) er en dansk kunstner, der bor og arbejder i Glasgow, Skotland. Hun er uddannet fra Gerrit Rietveld Academie (2012) og Glasgow School of Art (2018).

Hun har indenfor den seneste tid udstillet sine værker i en række forskellige kontekster. Her kan bl.a. nævnes værket, Sammenskudsgilde (2019), hvor Maria har indsamlet en række forskellige objekter fra en kolonihaveforenings beboere. Dernæst har hun lavet et særegnet springvand med alle de donerede objekter. Det spænder fra tekopper, keramikfigurer, en håndvask til afløbsrør, som i den nøje tilrettelagte opstilling med den rislende vand ned over sig, tilfører ny sammenhængsværdi til hver enkelt genstand.

Maria arbejder hovedsageligt installatorisk med et blik for det rum, den tid og sociale sammenhæng, som værket indgår i. Man syntes at kunne skimte en særlig interesse for væsker og teknik. Det fører tankerne over på Georg Georgløs, da man i hendes værker ser en stor lyst til at finde nye løsninger indenfor en given ramme. Samtidigt indebærer de fremstillede apparater, instrumenter, systemer eller installationer oftest en form for lukket kredsløb, som har sine naturlige begrænsninger.

Sci-fi og guirlander
På udstillingen, 'Sammenstød 5 - Forhave' præsenter Frederik Tydén værket, Guirlande (2021) i en privat forhave på den trafikkerede Køgevej 20.

I den vilde forhave, som står overfor en renovering, titter Fredriks bronzeskulptur op iblandt den vilde beplantning. Værket ligger i et mellemrum af abstraktion og figuration og trækker tråde til de genstande, som befolker værkets nære omgivelser.

- Min skulptur til forhave-udstillingen er en modellering, som har kuben som sit udgangspunkt og bærende figuration. Jeg ser den lidt som en arkitekturmodel, måske af en moské i meget stor skala, måske af noget andet. Skulpturen er støbt i nysølv, som er en bronzelegering, der fremstår sølvfarvet, og som giver det tunge metal en lethed, som er anderledes end den traditionelle bronze. Den står på en betonsokkel, som er en del af skulpturen. Formatet på skulpturen er 34,5 x 32 x 35 cm, og den står på en ca. 1 m. høj sokkel, fortæller Frederik.

Fredrik Tydén (f. 1985) er dimitteret fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2015), hvor han undervejs har haft et gæsteophold på École de Recherche Graphique - École de Supérieure des Arts Bruxelles. I dag bor og arbejder Fredrik i Vordingborg. Udover udstillinger i forskellige gallerirum, har Fredrik også arbejdet med værker i det offentlige rum.

Et eksempel på dette er betonskulpturen, Science Fiction (2015), der er permanent udstillet i den skov, som danner rammen om udstillingsstedet, Skovsnogen - Deep Forest Art Land ved Kibæk i Midtjylland. Et værk, som han har modtaget en præmiering for af Statens Kunstfond.

Værket, 'Science Fiction' indeholder mange af de elementer, som man genfinder i Fredriks praksis. Skulpturen er en struktur bestående et betonfundament, hvorpå der er placeret et antal, forskelligartede elementer, som ligeledes er udført i beton. Værket har karakter af en opstilling af en række artefakter, som måske er en samling af fundne genstande.

Enkelte kan synes at være resultatet af en arkæologisk udgravning, mens andre fremstår som ting, der er taget ud af et fremtidsscenario. Heraf flyder værket ind i en udefinerbar tidssfære. De enkelte elementer bærer præg af fragmenter og kan være brudstykker fra en større helhed. Det er punktuelle glimt af en totalitet, der engang var, og fænomener som måske engang vil komme.

6. Kunstnerpræsentation

Ved Ringsted Museum på Køgevej 41, viser Jørgen Carlo Larsen tre værker, 'Nørre Alle', 'Alicante' og 'St. May' (2021) i det kortklippede græs, blandt træer og museumsplakater.

Værkerne tager sit afsæt i gadeskulpturer, som han er stødt på i det offentlige rum. Disse består af finurlige sammenstillinger af hverdagsgenstande og er ikke tænkt som kunst, dog besidder de skulpturelle kvaliteter, om end de er opstået ganske tilfældigt.

- Min forhave er en åben have. Den ser meget almindelig ud. Bygningen rummer Ringsted Museum. Det ses tydeligst ved, at vinduerne er klæbet over med fotostater. Længere inde på grunden ligger de ældre bygninger. Naboen er en gammel mølle. En meget sammensat konstellation, hvilket tiltaler mig, fortæller Jørgen Carlo.

- Museet samler genstande og historier ind fra Ringsted og omegn. Jeg samler også. 'Gadeskulptur' hedder det i min fotomappe. Billederne i mappen er noget, jeg har set ofte på rejser og ophold i Europa. Noget, der har interesseret mig på grund af deres skulpturelle kvaliteter.

- Gadeskulptur er et bredt begreb, og derfor ikke helt enkelt at definere. Det er uventede møder med materialer, i uventede sammenhænge, noget folk har placeret, ofte med en funktion, eller æstetisk begrundelse. En æstetik, der adskiller sig fra det forudsigelige. Ofte simple materialer, uden længere forarbejdning, som skjuler processen.

- Min opstilling foran Ringsted Museum har taget sit udgangspunkt i noget, jeg har set og fotograferet for at huske min oplevelse, og dernæst samlet det under Gadeskulptur. Værkerne tager sit afsæt i indsamlet fotomateriale fra vidt forskellige steder: Nørre Allé, Alicante og St. May. Grundideen til mine skulpturer til Ringsted tager alle tre udgangspunkt i Gadeskulptur. Det er sammenstillinger, som ikke er tænkt som skulptur, men mere er opstået ved en tilfældighed, eller med intention om noget andet.

- Værket, 'Nørre Allé' er en skulptur, der består af en simpel konstruktion, som er 244x122x61 cm, standardmål på krydsfinerplader. Den tager udgangspunkt i en transportkasse, jeg så, på min morgen-spadseretur i mit nærområde på Nørrebro. Foran Panum stod en transportkasse med en speciel udbygning på. Noget, der var på vej. Jeg gik netop og overvejede, hvad jeg skulle stille op med "Forhave", og det blev klart for mig, da kassen stod der. I forhaven til Panum, med en kant mod fortovet, ligesom her i Ringsted.

Kassen rummer på en hemmelighed, hvad ved jeg ikke, måske ønsker jeg heller ikke at vide det. Jeg kommer til at tænke på de indpakninger, som man laver for at beskytte skulpturer for vinterklimaet.

Blandt de øvrige fotos i museumsvinduerne finder man værket, 'Alicante'. Jørgen Carlo forklarer: Værket er et gadeskulptur-foto fra en bouleklub i udkanten af Alicante. En forhave, som er hegnet ind, en palme afgrænset af forskellige betonsten, og en nedskåret plante i en lerkrukke.

Trådhegn af forskellig art tegner mellemgrund, vej og betonmur i baggrunden. En sammensathed af elementer af lige så forskellig karakter, som situationen her foran museet. Fotoet er sat op på vinduet og erstatter et af de oprindelige fotos, som handler om museets samling.

Det sidste værk befinder sig i - og omkring de mindre træer i forhaven: "Værket, 'St.May' er en konstellation af materialer, der er blevet brugt til et praktisk formål: at holde på et mindre træ. En beskyttelse mod vind og vejr. Her er det støbestål, håndklæder, snor og haveslange. Forhåndenværende materialer er noget, der præger mit skulpturelle arbejde.

Jørgen Carlo Larsen (f. 1954) dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1991. I dag bor og arbejder han dels i København og dels i Torrig på Lolland Falster.

Han har vist sine særegne værker på talrige udstillinger samt udført flere udsmykningsopgaver. Udover arbejdet med egne værker har han også været med til at stifte SKULPTURI, der fra 2007-2012 har manifesteret sig som et kunstnerdrevent udstillingssted med fokus på skulpturelle praksisser.

Han har modtaget adskillige hædersbevisninger og her kan blandt andet nævnes Eckersberg Medaillen (2006), Anne Marie Carl Nielsens Legat (2016) og i 2010 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Jørgen Carlo kan måske betegnes som en tingfinder, da hans værker ofte tager afsæt i de genstande, som er allestedsnærværende i vores daglige færden. Som præfabrikerede møbler og readymades forbliver disse fundne genstande dog ikke. Jørgen Carlo modificerer dem og giver dem herved en form for nyt liv, eller han lader dem fortælle en anden, mere poetisk fortælling. Med hans værker skubbes den velkendte og designede virkelighed ud på dybt vand på en legende facon.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk