18. december 2017
Både Britta Nielsen og Torben Lollike sidder som ene repræsentant for deres parti i det kommende byråd. De var i valgforbund med Alternativet og Enhedslisten. Sidstnævnte var den store vinder internt. Arkivfoto
Både Britta Nielsen og Torben Lollike sidder som ene repræsentant for deres parti i det kommende byråd. De var i valgforbund med Alternativet og Enhedslisten. Sidstnævnte var den store vinder internt. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF vendte skuden og fik næsten endnu et mandat om bord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF vendte skuden og fik næsten endnu et mandat om bord
Opdateret 24. november 2017 kl. 11:14
Ringsted KV17 - 22. november 2017 kl. 14:11
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SF havde ryggen mod muren. Hvis ikke der blev sat en prop i vælgerflugten, kunne det betyde et farvel til byrådet.

- Der var ikke plads til yderligere tilbagegang. Jeg var dog rimelig rolig valgaftenen igennem, men selvfølgelig var jeg spændt. Jeg vidste godt, det kunne gå galt, siger Britta Nielsen, som dog fastholdt sin plads i byrådet.

Ved valget i 2013 fik SF en gedigen vælgerlussing. Partiet styrtblødte vælgere. Villy-effekten var væk, og 1041 vælgere vinkede farvel. SF stod tilbage med 881 stemmer, hvilket lige præcis gav et mandat takket være hjælp fra valgforbundet.

Der var ikke råd til at miste flere ved dette års valg.

Til glæde for SF-forsamlingen i Ringsted Kongrescenter kunne de slå koldt vand i blodet og rykke fra stolekanten og længere ind på sædet.

971 stemmer til SF betød, at partiet klarede skærerne og sikrede sig et mandat. Det bliver udløst ved knap 900 stemmer. Herefter blev blikket rettet mod valgforbundet.

Da alle stemmer var talt op, stod SF med 971 stemmer og Enhedslisten med 995. Havde resultatet været en smule anderledes, altså hvis SF var blevet størst, ville alle Alternativets 417 stemmer og Enhedslistens overskydende stemmer været tilfaldet Britta Nielsens parti. Det havde udløst et ekstra sæde i byrådssalen.

- Vi håber, at der under fintællingen dukker 25 stemmer frem, men det er næppe sandsynligt, siger SFs spidskandidat, som må se et billigt mandat gå til liste Ø.

Britta Nielsen kan på et personligt plan lune sig ved tanken om, at hun fortsat skal sidde i byrådet, og at hun for tredje periode i træk kan smykke sig af titlen som formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk