17. oktober 2021
Martin Bork er lokalformand i Radikale Venstre Ringsted. Han mener, at et formandsskifte var uundgåeligt, men er fortrøstningsfuld.
Martin Bork er lokalformand i Radikale Venstre Ringsted. Han mener, at et formandsskifte var uundgåeligt, men er fortrøstningsfuld.
Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rystende formandsskifte: Jeg troede bare, han skulle fortælle, hvad der var sket på gruppemødet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rystende formandsskifte: Jeg troede bare, han skulle fortælle, hvad der var sket på gruppemødet

Morten Østergaard var en god formand for Radikale Venstre, men at fortsætte ville slække for meget på troværdigheden, mener Martin Bork fra partiets lokalafdeling i Ringsted, der ser fortrøstningsfuldt på den nye formand Sofie Carsten Nielsen.

Ringsted - 08. oktober 2020 kl. 11:12
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Der var dømt uventet drama i dansk politik i går.

arrow Læs også: Radikal viceborgmester: Ikke smart at tage kvinder på lårene

Også for Martin Bork, der er lokalformand for Radikale Venstre Ringsted, og som ikke havde ventet andet end en kort beretning fra partitoppens vanlige gruppemøde inden åbningsdebatten i folketinget i dag.

I hvert fald alt andet end det formandsskifte, der udskiftede en brødebetynget Morten Østergaard med sin politiske åndsfælle Sofie Carsten Nielsen.

- Det er selvfølgelig altid rystende, når der sker sådan noget i en folketingsgruppe. Som lokalafdeling har vi ikke været tæt på, hvad der er sket på gruppemødet igår, så vi vidste ikke mere, end hvad resten af befolkningen gjorde, siger Martin Bork om det pludselige formandsskifte, der skete på baggrund af en ti år gammel hændelse, hvor Morten Østergaard skulle have lagt sin hånd på partifællen Lotte Rods lår.

- Jeg så det live, og jeg troede, at Morten (Østergaard, red.) bare skulle fortælle, hvad der var sket. Sådan noget som et formandsskifte plejer at have lidt længere tilløb. At det skete fra det ene øjeblik til det andet, var ganske enkelt rystende.

Det bedste valg

I modsætning til alle andre partiet er det udelukkende folketingsgruppen i Radikale Venstre, der vælger formanden.

Selvom det har været ude af hans hænder, stiller Martin Bork sig dog bag folketingsgruppens detronisering af Morten Østergaard og hans valg om at trække sig for at fortsætte som almindeligt folketingsmedlem.

- Jeg kunne ikke se, at han havde gjort andet. Det var svært at forestille sig, at han kunne komme videre med troværdigheden i behold og samtidig tage kampen for at skabe åbenhed omkring problemer, han selv har skabt tidligere, siger Martin Bork om partiets kamp for ligestilling, som Morten Østergaard ville have haft svært ved at varetage efter fordums sexismesag.

Nu daværende partiformand i Radikale Venstre Morten Østergaard på besøg i ghettoområdet Nøjsomhed i Helsingør. Arkivfoto: Kenn Thomsen

Som det fremgik efter gårsdagens gruppemøde, var det dog mere håndteringen af sagen - og ikke selve sagen - der gav anledning til det pludselige formandsskifte.

- Hvis ikke Morten Østergaard stod frem, ville der have gået rygtebørs i den, hvor alle var under mistanke. Der har formentlig været et internt pres blandt gruppens mandlige medlemmer for at få et navn på bordet, siger Martin Bork om formandsskiftet, der også er resultatet af en ualmindelog fordækthed fra Morten Østergaards side.

- Og så har vi, både lokalt og nationalt, en stor åbenhedskultur i partiet, og det er selvfølgelig også den, der fælder Morten Østergaard, der har forsøgt at holde sagen skjult i så mange år.

Han var en god formand

Under alle omstændigheder mener Martin Bork, at Morten Østergaard har gjort det godt som partiformand.

- Jeg synes, Morten Østergaard har været en god formand. Han har stået i spidsen for partiet op til det seneste folketingsvalg, hvor vi fik et rigtigt godt valg. Så jeg ærgrer mig selvfølgelig, men er samtidig også fortrøstningsfuld, siger Martin Bork, der glæder sig over partiets nye formand Sofie Carsten Nielsen.

- Det parløb, Morten Østergaard har kørt med Sofie Carsten Nielsen, er stort set det samme. I denne situation synes jeg, det er vigtigt at have samme linje i forhold til klima, miljø og ligestilling. Det ville være uheldigt med en anden politisk retning, siger Martin Bork og slutter:

- Hun kan overtage fra den ene dag til den anden, hvorimod Martin Lidegaard, der også var på valg, ville skulle bruge længere tid på at indtage samme politiske linje.

arrow Ikke låret men løgnen fældede Østergaard
08. oktober 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 19:16
arrow Lotte Rod: Ikke min mening at Østergaard skulle gå
07. oktober 2020 kl. 18:28 Opdateret: kl. 18:30
arrow Østergaard krænkede Lotte Rod og er færdig - Sofie Carsten afløser
07. oktober 2020 kl. 18:06 Opdateret: kl. 18:49
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk