18. november 2017
Mads Møller, der kommer fra Mørkøv, er ved at uddanne sig til elektronik fagtekniker. Han er i skolepraktik i Ringsted, hvor han arbejder med at reparere forskellige elektroniske apparater. Når han er færdig, kan han for eksempel komme til at arbejde med at reparere hospitalsapparater.
gallery icon

Se billedserie

Mads Møller, der kommer fra Mørkøv, er ved at uddanne sig til elektronik fagtekniker. Han er i skolepraktik i Ringsted, hvor han arbejder med at reparere forskellige elektroniske apparater. Når han er færdig, kan han for eksempel komme til at arbejde med at reparere hospitalsapparater.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Robotter er en naturlig del af undervisningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Robotter er en naturlig del af undervisningen
Ringsted - 09. november 2017 kl. 14:51
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Neeej, vores universalrobotter er kommet, udbryder uddannelsesleder Michael Bang Dyrehave begejstret, mens han sprætter en stor papkasse op og hiver en aflang, sølvgrå robot ud, der ser ud til at kunne bøjes i flere led.

arrow Læs også: ZBC's nye uddannelser vækker industriens interesse

Michael Bang Dyrehave er uddannelseschef i ZBC's nye Industricenter, som forventes at stå færdigt i løbet af 2018. Der står allerede nogle bygninger på matriklen på Ahorn Allé 3 i Ringsted, hvor eleverne fra automatiktekniker-linjen har været i gang siden august måned, men i løbet af foråret skal store dele bygges om eller erstattes med nybyggeri, så der er plads til nye uddannelser inden for industrien.

- Udviklingen på arbejdsmarkedet og manglen på faglært arbejdskraft betyder, at der i 2025 vil mangle 70.000 faglærte, forklarer Michael Bang Dyrehave om den industrielle satsning.

Samlet bliver der investeret mellem 15 og 20 millioner kroner på at købe robotter, maskiner og udstyr hjem, der skal anvendes i undervisningen.

- Vi ser frem til at få et rigtig godt og topmoderne studiemiljø, hvor nye og gamle elever vil være i værkstederne på én gang, forklarer Michael Bang Dyrehave og stiller sig midt i det nuværende automatikværksted og beskriver, hvordan der lige der, hvor han står, vil blive bygget en gigantisk glasbeholder, hvor der skal opbevares undervisningsmaterialer. Rundt omkring den vil der blive etableret seks arbejdsstationer med industri 4.0 udstyr, inden næste år er omme.

Der er blandt andet også blevet investeret i manuelle og CNC fræsere og drejebænke, der skal bruges i undervisningen til at bearbejde metaller. Eleverne vil også få mulighed for at arbejde med 3D printer, flere forskellige robotter, automatiserede anlæg og maskiner.

- Tænk at være elev i dag og få lov til at arbejde med så meget forskelligt og digitaliseret udstyr, som eleverne gør i dag. Vi har også nogle elever, der programmerer og flyver med droner som en del af undervisningen, siger Michael Bang Dyrehave begejstret.

Han forventer, at Industricentret vil have mindst 50 årselever, når kalenderen viser 2020, og sammen med udbuddet af efteruddannelse vil det i praksis betyde, at 200 elever og kursister vil komme igennem industricentret i Ringsted hvert år.

Industricentret uddanner blandt andet allerede smede, industriteknikere, elektrikere, automatikteknikere, data-uddannede, urmagere, elektronik-fagteknikere og procesoperatører i sine forskellige afdelinger, der er placeret i både Ringsted, Roskilde, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

Det nye industricenter vil tilbyde efteruddannelse til industrivirksomhederne i området inden for alle industriretningerne.

- Det kan være nødvendigt for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet at få noget efteruddannelse, forklarer Michael Bang Dyrehave og tilføjer, at industrien hele tiden er i rivende udvikling.

arrow ZBC investerer i industriel læring
09. november 2017 kl. 13:37 Opdateret: kl. 15:08
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk