17. januar 2021
Dampmøllen er næsten helt nedbrudt.
Dampmøllen er næsten helt nedbrudt.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ringsted er en kønsløs kulisseby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringsted er en kønsløs kulisseby
Ringsted - 13. januar 2021 kl. 15:03
Af Lars Ringholm, skribent & foredragsholder, Søndergade 16,1,tv. Ringsted

Debat:
Nedbrydningsmaskinerne arbejder på højtryk og snart er dampmøllen og den røde administrationsbygning væk. En "øjebæ", der har plaget Ringsted i mange år. Men også et monument over, hvor fantasiforladte de lokale politikere er i. For den sags skyld også erhvervsliv og mange af borgerne.

arrow Læs også: Ringsted, en by i Rusland

For kunne den røde bygning ikke have været anvendt til formål, der kunne være kommet alle borgere i kommunen til gavn? Vi har set tilsvarende i andre byer, hvor en gammel industribygning har fået nyt liv til gavn for alle. Men så langt har man ikke evnet at tænke i Ringsted.

Det har kostet mange, smukke gamle bygninger livet. I Ringsted er betegnelsen "bevaringsværdig" dødsstødet til et gammelt hus. Så får det lov at gå i forfald og så, efter en tilpas lang tid, forsvinder det og efterlader endnu et trist hul i byen.

I løbet af året vil nye bygninger dukke op, hvor dampmøllen har stået. Jo, jeg har set tegningerne. En klodset kæmpebygning, der kommer til at ligge som en mur, der på toppen af Næstvedvej. Længere nede af gaden ser vi en forsmag, det nye byggeri på hjørnet af Næstvedvej og Brogade.

Funktionelt, praktisk, kedeligt, kønsløst og fantasiforladt. Men sådan vil de lokale politikere og investorer åbenbart have det. Det er åbenbart, hvad de har fantasi og format til. Og ingen er som bekendt forpligtet ud over deres evner.

Ringsted er blevet en tom og kønsløs kulisseby, hvor beboerne er væk i dagtimerne og butikkerne forsvinder fra bymidten og ender langt ude på herrens mark - i Ringstedet eller deromkring.

Af og til hører man tale om, at man gerne vil have turister og andre besøgende ind i bymidten. Men hvad så? Bortset fra Sct. Bendt, så har Ringsted intet, som man ikke finder bedre alle andre steder.

"Ringsted midt i mulighederne" lyder et slogan. Tja, efterhånden er Ringsteds eneste og største aktiv, at byen med sin placering og infrastruktur gør det nemt at slippe herfra, i alle retninger. Til steder og byer der har mere at byde på.

Ringsted har haft alle muligheder for at det kunne være gået anderledes, men de er blevet forspildt en efter en.

arrow Billeder: I denne uge forsvinder det sidste
11. januar 2021 kl. 07:06 Opdateret: kl. 07:06
arrow Helle Lundsgaards kamp for kulturarven: - Et svigt for eftertiden
02. januar 2021 kl. 12:19 Opdateret: kl. 00:48
arrow Endeligt farvel til by-, industri- og krigshistorie
01. januar 2021 kl. 09:04 Opdateret: kl. 19:17
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk