18. juli 2019
Restaurant Tatami i Nordcentret i Benløse var torsdag atter mål på en myndighedsaktion. En 63-årige amerikaner på ulovligt ophold blev anholdt. Foto: Jens Wollesen
Restaurant Tatami i Nordcentret i Benløse var torsdag atter mål på en myndighedsaktion. En 63-årige amerikaner på ulovligt ophold blev anholdt. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restaurant Tatami brugte igen ulovlig arbejdskraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaurant Tatami brugte igen ulovlig arbejdskraft
Ringsted - 08. marts 2019 kl. 12:26
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den populære Restaurant Tatami i Benløse ved Ringsted dumpede igen, da politiet og flere andre myndigheder torsdag tog på razzia mod social dumping.

arrow Læs også: Fem ansatte i Tatami strandede i konkurs

En 63-årig amerikansk mand skal senest klokken 16.40 fredag stilles for en dommer med krav om fængsling, indtil han skal sættes på et fly hjem til staterne.

Han havde nemlig ikke gyldig opholds- og arbejdstilladelse.

Myndighederne tog på razzia sidst på torsdag middagen.

- Den amerikanske statsborger havde ulovligt ophold i Danmark, så han blev anholdt og fik en bøde, siger Charlotte Thornqvist, pressetalsmand i Midt- og Vestsjællands Politi.

Bøden til amerikaneren er på 1500 kroner.

Manden blev anholdt klokken 16.40, og skal stilles for en dommer inden 24 timer, hvis nogen ønsker det.

Og det gør Udlændingestyrelsen.

- Jeg kan se, at Udlændingestyrelsen har sendt en retsmødebegæring med henblik på at få manden frihedsberøvet inden udsendelse til USA, siger Charlotte Thornqvist til DAGBLADET Ringsted.

Det var fredag middag ikke muligt at få oplyst, hvornår retsmødet finder sted.

Det er ikke første gang, myndighederne er på social dumping razzia i Tatami i Benløse, fordi der er problemer med udenlandsk arbejdskraft.

Fredag den 13. januar 2017 oplevede både restaurantgæster og naboerne i det store boligkompleks Benløseparken et større drama, da myndighederne var på razzia.

DAGBLADET Ringsted har fået aktindsigt i hele sagens dokumenter, der beskriver, hvordan en kinesisk mand kæmpede for at flygte.

Tatami blev spærret af. En dengang 34-årig kinesisk mand arbejdede inde i restauranten med at sætte glas på plads, da politiet og de øvrige myndighedspersoner kom ind.

Kineseren skubbede til en kvindelig politibetjent ved indgangsdøren og stak af mod Benløseparkens boligblokke.

Flere politibetjente inklusive en hundefører med hund satte efter kineseren, der rendte ind og ud mellem blokkene.

Undervejs forsøgte han at sætte sig ind i en bil på en af parkeringspladserne, men opmærksomme beboere råbte op, og kineseren flygtede videre.

Andre borgere så manden løbe ind i en af Benløseparkens cirka 100 opgange.

Hundeføreren fandt manden på anden sal, hvor han gemte sig i opgangen.

Han prøvede at skubbe betjenten væk, hvilket fik hunden til at bide manden i hans venstre arm.

En politikollega kom til og fik lagt kineseren i håndjern.

Brugen af den kinesiske mand som ulovlig arbejdskraft kostede efterfølgende Tatami en bøde på 10.000 kroner, fremgår det af dokumenterne i sagen.

arrow Tatamis ejer: Rumæner løb fra aftale om opkøb
26. november 2018 kl. 15:54 Opdateret: kl. 15:54
arrow Falsk restaurant findes heller ikke hos Fødevarestyrelsen
16. november 2018 kl. 16:51 Opdateret: kl. 16:51

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk