5. juli 2020
Billedet her er fra gallaaftenen i 2018.
Billedet her er fra gallaaftenen i 2018.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prisvindere fejres på beskeden vis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prisvindere fejres på beskeden vis
Ringsted - 29. juni 2020 kl. 06:32
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådet i Ringsted har besluttet, at der på grund af coronavirus ikke bliver holdt en stor gallafest for kommunens frivillige i år. Festen var oprindeligt fastsat til fredag 20. marts, men det satte udbruddet af coronavirus en brat stopper for.

I stedet har byrådet besluttet, at årets frivillige prisvindere vil blive fejret ved en mindre sammenkomst i Ringsted Kongrescenter fredag 28. august klokken 16-17. Her vil prismodtagerne blive inviteret til et arrangement med mousserende vin og kransekage sammen med en ledsager. Borgmester Henrik Hvidesten (V) vil holde en samlet tale til prismodtagerne af foreningslederprisen, frivilligprisen, handicapprisen og integrationsprisen.

Desuden vil Trelleborg Fonden være repræsenteret ved filialchef i Sydbank Ringsted Henrik Tessgaard Nielsen. Han vil stå for uddelingen af Trelleborg Fondens Kultur- og Idrætspris.

Idrættens medaljevindere fra 2019 vil få besøg af borgmester Henrik Hvidesten (V) og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Daniel Nørhave (DF) på en træningsaften på et tidspunkt efter sommerferien.

På Økonomiudvalgets seneste møde blev det foreslået, at prisoverrækkelsen bliver streamet direkte på en af kommunens digitale platforme. Det ønskede bakkede byrådet op om.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk