8. marts 2021
Lidl har haft supermarked i Nørregade i Ringsted siden 2009.
Lidl har haft supermarked i Nørregade i Ringsted siden 2009.
Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populært supermarked lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populært supermarked lukker
Ringsted - 10. februar 2021 kl. 13:14
Af Susanne Christensen

Søndag 28. februar er sidste åbningsdag for Lidl i centeret Stakladen i Nørregade i Ringsted. Lidl-koncernen vil udvide og modernisere sine butikker. Da udvidelse i sagens natur ikke er en mulighed inden for centrets vægge, lukker butikken i Stakladen.

arrow Læs også: Så lukker det sidste supermarked i centrum

- Vi har været rigtig glade for butikken, men efter meget overvejelse har vi besluttet at lukke den, fordi der simpelthen ikke var kvadratmeter nok, siger kommunikationschef i Lidl Morten Vestberg.

Moderniseringerne sker, fordi Lidl-koncernen ønsker at investere i en bedre kundeoplevelse. De butikker, der er renoveret, har medført, at Lidt får flere kunder, og at de er gladere for at komme i butikken.

Ingen medarbejdere fyret

Indtil videre er ingen medarbejdere blevet opsagt i Lidl i Stakladen.

Omkring halvdelen er tilbudt arbejde i enten butikken, der ligger på Odinsvej i Ringsted eller i butikker i Korsør og Slagelse. Derudover kan visse medarbejdere flyttes over til administrative stillinger.

- Vi har haft en dialog med hvor enkelt medarbejder om deres mulighed for omplacering. Det er en mulighed, vi er rigtig glade for, da vi jo gerne vil beholde kompetencerne inden for koncernen, siger Morten Vestberg.

Koncernen har valgt at prioritere en modernisering af den Lidl, der ligger på Odinsvej. Renovationen skete i december, så butikken var blandt de første til at få det nye look med flere kølediske, flere shop-i-shop løsninger og flere produkter.

Morten Vestberg håber, at de kunder, der tidligere kom i Lidl i Nørregade, nu vil tage turen ud til den nyrenoverede butik på Odinsvej.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk