5. december 2019
Michael Flemming Rasmussen var vicepolitiinspektør i Ringsted Politi, dengang orkanen hærgede i december 1999. 20 år senere er han politiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politis forebyggelsesafdeling - her på "fodtur" i Nykøbing Sjælland sammen med Kirsten Andersen fra det lokale politi. Foto: Helene Nielsen
Michael Flemming Rasmussen var vicepolitiinspektør i Ringsted Politi, dengang orkanen hærgede i december 1999. 20 år senere er han politiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politis forebyggelsesafdeling - her på "fodtur" i Nykøbing Sjælland sammen med Kirsten Andersen fra det lokale politi. Foto: Helene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet skulle have holdt julefrokost - men så kom orkanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet skulle have holdt julefrokost - men så kom orkanen
Ringsted - 03. december 2019 kl. 14:33
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Øverst oppe under taget på politistationen i Ringsted ligger kantinen. Her skøjtede tagstenene ned af ovenlysvinduerne i takt med, at orkanen fredag den 3. december i 1999 blev stærkere og stærkere.

arrow Læs også: Ødelæggende orkan har gjort statsskove rigere på løvtræer

For en fredag aften var der usædvanligt mange mennesker på stationen. Både politifolk og kontormedarbejdere klædt i festtøj. De skulle have holdt julefrokost sammen.

En af de festklædte var Michael Flemming Rasmussen, i dag politiinspektør og leder af Midt- og Vestsjællands Politis forebyggelsesafdeling, men dengang vicepolitiinspektør i Ringsted Politi.

- Det blev en julefrokost præget af, at vi alle sammen er politiere af hjertet, så derfor gik mange af deltagerne i julefrokosten ned og gav en hånd med, husker Michael Flemming Rasmussen.

Han sad selv nede i vagthavendes rum og besvarede telefoner fra skræmte borgere.

Tv-station på besøg

Tilfældigvis ramte orkanen samme aften, som TV2's kriminalmagasin »Station 2« var på besøg hos Ringsted Politi for at optage et indslag til den del af programmet, der hedder »På Patrulje«.

Da indslaget blev sendt efterfølgende, beskrev programredaktør Hans Peter Blicher til nærværende artikels forfatter, hvordan orkanen i Ringsted var, set med tv-holdets øjne.

- Indslaget er uhyre dramatisk og desværre også tragisk. Der var jo en dødsulykke den aften. Journalisten og fotografen på opgaven blev voldsomt påvirket af optagelsen. De har fået tilbudt at tale ud om forholdene med krisehjælpseksperter, beskrev Hans Peter Blicher.

Ulykken husker Michael Flemming Rasmussen tydeligt den dag i dag. Han sad jo på stationen i Ringsted ved siden af aftenens vagthavende og fulgte med i, hvor hårdt al mandskab på stedet ved ulykken kæmpede mod orkanen.

- Det var en helt ekstraordinær indsats. Jeg kan i hvert fald huske, at vi havde en hundevogn med to politifolk, som samarbejdede med Sorø Brandvæsen om at få frigjort en mand, der var kørt ind i et træ. Det var en voldsom oplevelse både for politiet, brandvæsenet og det tv-hold, som TV2 faktisk havde med, siger Michael Flemming Rasmussen i dag.

En kort julefrokost

Julefrokosten nåede dårligt nok i gang på politistationen i Tinggade, før tingene spidsede til udenfor, og det blev kun værre og værre i aftenens og nattens løb, og det afspejlede sig i de mange anmeldelser, som politiet fik imens.

- Jeg kan huske, at der skete ting, vi aldrig havde hørt om før. Vi oplevede lastbiltrailere, som pludselig simpelt hen lagde sig ned på siden hen over veje ved de p-pladser, de havde stået på. Der er slet ingen tvivl om, at det var forbundet med livsfare at bevæge sig udenfor den aften og nat, mindes Michael Flemming Rasmussen.

Stærkt sammenhold

20 år efter husker han ulykken, voldsomheden i orkanens raseren, men også ånden på politistationen.

- Der var en helt særlig følelse af fællesskab og samhørighed: Nu sker der noget rigtig, rigtig voldsomt, og vi er enige om, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi står sammen i en situation, hvor alle andre opgaver og problemer trænger i baggrunden. For nu sker virkeligheden på den store scene, beskriver Michael Flemming Rasmussen.

Og når virkeligheden spiller på den store scene, er politifolk og alle andre medarbejdere i beredskabet nødt til at spille med for borgernes skyld.

arrow Personlige beretninger: Da Adam blæste forbi
03. december 2019 kl. 15:03 Opdateret: kl. 17:39
arrow Orkanen i '99: Det stod i avisen
03. december 2019 kl. 13:47 Opdateret: kl. 14:12
arrow Orkanen i '99: Med sovs og svigerdatter på farefuld mission
02. december 2019 kl. 13:32 Opdateret: kl. 14:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk