6. august 2020
Overvågningsfoto fra et S-tog af manden, der mistænkes for at have begået røveri mod værditransport i Ringsted Outlet. Hvem er han?
gallery icon

Se billedserie

Overvågningsfoto fra et S-tog af manden, der mistænkes for at have begået røveri mod værditransport i Ringsted Outlet. Hvem er han?
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet offentliggør nyt billede af brutal røver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet offentliggør nyt billede af brutal røver
Opdateret 06. februar 2017 kl. 06:24
Ringsted - 03. februar 2017 kl. 06:10
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har torsdag aften frigivet et nyt billede af den mand, der er mistænkt fot at begå røveri mod en chauffør fra en værditransportbil ved forretningen Hugo Boss i Ringsted Outlet på Klosterparks Alle i Ringsted tirsdag den 10. januar klokken cirka 12.53.

arrow Læs også: Nettet strammes om brutal røver

Røveren overfaldt chaufføren med slag i hovedet og sprøjtede peberspray i hans ansigt, og forretningens personale blev truet med en pistollignende genstand.

Udbyttet ved røveriet blev pengeposer med kontanter, og røveren flygtede efterfølgende på en sort elcykel fra outlet-centret mod syd, tværs over Nordre Ringvej og videre i retning mod centrum i Ringsted.

Cirka 20 minutter efter røveriet hyrede røveren en taxa ved Ringsted Station og blev kørt til Hundige S-station, hvor han klokken cirka 13.47 kørte med S-toget i retning mod København og forsvandt herefter. Det er et billede af manden fra et overvågningskamera i S-toget, som politiet nu har frigivet. Det skyldes, at Midt- og Vestsjællands Politi har ikke været i stand til at identificere røveren og ønsker nu offentlighedens hjælp til identifikation af ham.

Politiet modtager gerne tip eller konkrete oplysninger om røverens identitet, ligesom oplysninger om el-cyklen også ønskes for at få klarlagt røverens færden.

Røveren beskrives som en mand på cirka 30 år. Han er cirka 190 centimeter høj, slank af bygning og har formentlig skæg omkring munden. Han var iført en sort og glat hættejakke af mærket "Peak Performance" med hætte op om hovedet og sorte bukser, hvor buksebenene var stoppet ned i mørke støvler/sko.

Han talte dansk uden accent, men kan også tale et formentlig østeuropæisk sprog.

Politiet formoder, at elcyklen kan være stjålet, men ved ikke hvorfra. Røveren har under flugten gennem Ringsted by skaffet sig af med cyklen, inden han hyrede en taxa ved Ringsted station. Politiet ønsker derfor kontakt med personer, der i tiden op til røveriet har fået stjålet en tilsvarende sort el-cykel, eller som efter røveriet har fundet røverens el-cykel efterladt formentlig i Ringsted.

Oplysninger i sagen gives til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på telefon 114.

arrow Væbnet røveri mod pengetransport
10. januar 2017 kl. 13:33 Opdateret: kl. 21:42
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk