11. december 2017
Mini-grillen, der har ligget på Torvet siden april 2015, lukker på lørdag. 

Foto: Sophus Zarrs Soelberg
gallery icon

Se billedserie

Mini-grillen, der har ligget på Torvet siden april 2015, lukker på lørdag. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pølsevogn på Torvet lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pølsevogn på Torvet lukker
Ringsted - 06. oktober 2017 kl. 12:54
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På lørdag er det slut med at svinge forbi Mini-grillen på Torvet, når den lille sult skal stilles.

Pølsemand Michael Dysted har nemlig besluttet at lukke sin pølsevogn, og årsagen er, ifølge et opslag på pølsevognen, manglende kommunikation om vejlukninger og manglende afklaring omkring pølsevognens placering.

- Det har gennem det sidste stykke tid ikke været muligt at få en afklaring om pølsevognens placering, både under og efter ombygning af Torvet, og derfor har vi valgt at lukke pølsevognen med virkning fra førstkommende lørdag, skriver pølsemanden.

På opslaget, der også er delt på Facebook, fortæller pølsemanden samtidig, at kommunens forvaltning af vejarbejder har været kritisabel.

- Vi har ingen information fået om lukning af områder og veje. På nuværende tidspunkt er der lukket ved Anlægget og selve Torvet, hvilket tydeligt kan ses på omsætningen, skriver pølsemand Michael Dysted, der samtidig understreger, at det er med beklagelse, at Mini-grillen lukker.

Det har ikke været muligt at få Michael Dysted til at uddybe, hvem i Ringsted Kommune han har haft korrespondance med, eller hvorvidt han har rettet henvendelse til kommunen angående en tidsplan for Torveprojektet.

Udlejning af stadepladser på Torvet hører under Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune.

Hos næstformand i udvalget Finn Andersen (K) vækker nyheden om pølsevognens lukning ærgrelse.

- Det er virkelig ikke godt for Ringsted Kommune, hvis de erhvervsdrivende stiller spørgsmål, som de ikke kan få svar på, siger han.

Samtidig fortæller næstformanden, at han er forundret over, at Michael Dysted ikke har kunne få oplyst en tidsplan for Torveprojektet.

- Det lyder mærkeligt, at han ikke har fået svar, hvis han har spurgt. Jeg ved, at der er udarbejdet tidsplaner for projektet og for lukningen af vejene, så det burde være muligt at oplyse om, lyder det fra Finn Andersen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk