19. november 2019
Center manager Jeanette Amdal kan glæde sig over, at hun nu kan komme videre med de omfattende udvidelsesplaner for Ringsted Outlet. Foto: Kim Rasmussen
Center manager Jeanette Amdal kan glæde sig over, at hun nu kan komme videre med de omfattende udvidelsesplaner for Ringsted Outlet. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Outlet får grønt lys til et 20 meter højt p-hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Outlet får grønt lys til et 20 meter højt p-hus
Opdateret 10. september 2019 kl. 13:26
Ringsted - 10. september 2019 kl. 10:58
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådet i Ringsted vedtog mandag aften, at Ringsted Outlet kan opføre et 20 meter højt p-hus med plads til over 800 biler på den nuværende parkeringsplads tæt ved Nike-butikken og Falck-stationen på Klosterparks Allé i Ringsted.

arrow Læs også: Flertal vil betale millionregning for pavillon og de sidste detaljer på Torvet

Det skete, da et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Radikale Venstre vedtog lokalplan 290, miljøkonsekvensrapporten med tilhørende VVm-tilladelse og kommuneplantillæg nr. 3 til kommuneplan 2017-2029.

Enhedslisten og Ringstedlisten stemte imod.

- Vi er imod, fordi vi ikke er overbeviste om, at der ikke kan findes alternative løsninger, som kan skaffe nok p-pladser til outlettet. Naboerne er ikke blevet inddraget tilstrækkeligt. Man kunne have placeret p-huset et andet sted, gravet p-huset lidt ned eller bygget bredere, så det kunne blive et lavere p-hus, der ikke i samme grad vil genere naboerne i Klosterparken, sagde Enhedslistens Henrik Kjær.

- Det er outlettets grund, men jeg forstår ikke centerledelsens sociale ansvar i den her sag. Det p-hus kunne placeres på den nordlige p-plads. I materialet står der, at det ville genere besøgende på McDonalds Drive in. Her vil jeg hellere prioritere de borgere, som bor i Klosterparken. Her er der nogle borgere, som bliver trynet, mente Ringstedlistens Lars Tegl Rasmussen.

Tilhængerne i byrådssalen mente, at der har været lagt op til tilstrækkelig dialog mellem outlettet og de utilfredse naboer.

- Jeg har fået den opfattelse i Økonomiudvalget, at der har været en dialog om placeringen, og jeg mener, der bliver en pæn afstand mellem p-huset og boligerne i Klosterparken. Man kunne selvfølgelig gå en etage ned, og jeg føler fortsat, at outlettets ledelse er åben for fortsat dialog. Der har allerede været gjort noget for at ændre på det visuelle udtryk. Det bliver ikke bare en mur, påpegede Britta Nielsen (SF).

Heller ikke borgmester Henrik Hvidesten (V) kunne genkende kritikken om for lidt naboinddragelse.

- Min opfattelse er, at der har været meget dialog, og det er ikke en enorm mur, der kommer til at ligge lige foran naboernes vinduer. Man må være rimelig i sin kritik og kigge på det konkrete projekt.

arrow Forslag til P-hus ved outlet kritiseres af ejendomsdirektør
21. juni 2019 kl. 19:37 Opdateret: kl. 10:16
arrow Over 300 protestunderskrifter mod 20 meter højt p-hus
20. juni 2019 kl. 16:25 Opdateret: kl. 09:37
arrow Outlet skal udvides med 25 butikker
04. maj 2019 kl. 10:44 Opdateret: kl. 10:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk