Ringsted Bibliotek inviterer til onlinekoncert med Tine Mynster, der opfører "Balder og hele farveladen" på bibliotekets facebookside lørdag den 13. marts klokken 10-00-10.35.
"Balder og hele farveladen" er en musikalsk forestilling for de mindste børn fra et år om Balder og hans kulørte familie.
I samarbejde med Gunvor Bjerre har Tine Mynster lavet et musikalsk univers, hvor den lille, populære ærtepose Balder er i centrum. Med udgangspunkt i Balder-sangen, der er kendt og elsket af mange børn og voksne i hele landet, er der helt nye sange med samme enkelhed i både tekst og melodi.
"Balder og hele farveladen" er en koncert hvor publikum bevæger sig og er aktive, og hvor musik og sang kombineres med enkle bevægelser. Desuden sættes der fokus på de forskellige farver ærteposerne har.
Man kan se hele koncerten online via Ringsted Biblioteks facebookside. Det koster ikke noget at se med og børn kan sagtens deltage i koncerten, selvom de ikke har en ærtepose.
Koncerten med Tine Mynster sendes live på Ringsted Biblioteks facebookside lørdag den 13. marts klokken 10.00-10.35. For at se med, skal man bare gå ind på bibliotekets facebookside. Her kommer koncerten til at ligge øverst under hele udsendelsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |