3. april 2020
Ringsted Kommune er nu til stede på Boblberg. Pr-foto
Ringsted Kommune er nu til stede på Boblberg. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt digitalt fællesskab er klar til Ringsteds borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt digitalt fællesskab er klar til Ringsteds borgere
Ringsted - 16. januar 2020 kl. 09:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Boblberg er en ny og anden vinkel at komme ind i fællesskabet, og derfor glæder det mig, at det nu er en mulighed, vi kan tilbyde vores borgere. På den måde kan endnu flere komme med i nye fællesskaber og blive introduceret til de mange muligheder, vi har her i Ringsted Kommune, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget Daniel Nørhave (DF) i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Nyt bobleforum vil koste 84.000 kr. om året: Bedre end Facebook

Udmeldingen fra udvalgsformanden kommer i forbindelse med, at Ringsted Kommune har sat penge af i budget 2020 til at blive en aktiv del af den digitale platform Boblberg efter forslag fra Daniel Nørhave og Konservatives Andreas Karlsen.

Det er muligt for alle borgere i Ringsted Kommune at oprette sig på boblberg.dk og få adgang til alle de muligheder, som boblerne kan give den enkelte og fællesskabet. I Boblberg kan mennesker mødes i selvoprettede "bobler", hvor de deler fælles interesser, oplevelser og sociale aktiviteter.

Boblbergs bobler inspirerer og inviterer borgerne til at bruge lokalsamfundet på nye måder og i fællesskab med andre. Universet giver mulighed for at være aktiv sammen med andre og skabe nye sociale fællesskaber. Det kan være at finde en træningsmakker, en hobbyven, en rejseven, et sted at være frivillig, nye frivillige til foreningen og meget andet.

Virksomheden bag Boblberg vil være til stede på Ringsted Kommunes stand ved Ringsted Messen til foråret og ved forskellige arrangementer for foreningslivet og de frivillige, så man kan høre mere om den nye platform.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk