13. juni 2021
Ringsted Kommune laver de tre tilbud i samarbejde med blandt andet Ringsted Sport. Foto: Jens Wollesen
Ringsted Kommune laver de tre tilbud i samarbejde med blandt andet Ringsted Sport. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye tilbud skal hjælpe demente og pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye tilbud skal hjælpe demente og pårørende
Ringsted - 11. maj 2021 kl. 10:02

Pårørende til mennesker med demens har en øget risiko for at udvikle såkaldte belastningsskader i form af stress og depression.

Det skal tre nye tilbud fra Ringsted Kommune med- virke til at forebygge. Ringsted Kommune har fået midler til tilbuddene, der løber frem til udgangen af 2023, fra Sundhedsstyrelsen.

Tilbuddene skal give pårørende et pusterum og mulighed for at tage vare på sig selv, samtidig med at de ved, at deres kære med demens laver aktiviteter, som giver mening for dem.

Et samarbejde
Projektet laves i et samarbejde mellem Ringsted Kommune, Alzheimerforeningen og Ringsted Sport.

Målgruppen er familiemedlemmer, der bor sammen med personen med demens, typisk en ægtefælle eller samlever. Det kan også være hjemmeboende børn. Målgruppen er desuden de hjemmeboende borgere med demens, der kan få selvstændig glæde og gavn af at deltage i projektet.

En aktivitetsmakker kan skabe aktive liv med demens og aflaste pårørende

Projektet indeholder tre tilbud. Det første tilbud er individuel aktivitetsmakker, der er et individuelt tilbud til hjemmeboende borgere med demens, hvor formålet er at aflaste familiemedlemmerne, og som samtidig bidrager til at mennesker med demenssygdom kan opretholde funktionsevne, livskvalitet og meningsfulde aktiviteter.

- Afhængig af borgens ønsker og behov kan aktivitetsmakkertilbuddet bestå af at være med til og støtte ved for eksempel fritids- og kulturtilbud, aktiviteter af social karakter eller aktivitets- og samværstilbud. Det kan både være en fisketur, at gå til svømning, en tur i biografen, aktiviteter i hjemmet og meget andet, fortæller projektleder og demenskoordinator i Ringsted Kommune Ewa Jacobsen i en pressemeddelelse.

Der er oprettet en onlinebookingsystem, man kan booke 2-4 timer pr. gang og afhængig af aktivitetens type for eksempel tur/udflugter op til 8 timer, og 20 timer pr. måned. Indsatsen startes med en samtale med familien i eget hjem for at afdække den enkelte families behov for aflastning, støtte og relevante aktiviteter.

Mindfulness og aktivitet
Det andet og tredje tilbud er et mindfulness-hold og et sideløbende fælles aktivitetshold og gruppeaflastning.

- Det skal medvirke til at give familier eller pårørende redskaber til at opretholde et sundt mentalt helbred og minimere belastningsskader som stress og depression. Samtidig håber vi, at vi kan skabe en ramme for fælles sociale aktiviteter med andre i samme situation som en selv, påpeger Ewa Jacobsen.

Mindfulness-holdet er som udgangspunkt et tilbud målrettet til de pårørende, men den demensramte kan også deltage. Mindfulness-holdet er gratis og varer otte uger, hvor man blandt andet lærer at tage varer på egen mentale sundhed og håndtere evt. symptomer på stress, nedtrykhed mm.

Samtidig med mindfulness-holdet holdes en social aktivitet for borgerne med demens, hvilket giver de pårørende mulighed for at være fuldt tilstede ved mindfulness undervisningen.

Tilbud til pårørende
Fællesaktivitet er et tilbud for pårørende og borgere med demens om at deltage i aktiviteter sammen med andre, som er i en lignende situation, som de selv er. Den sociale fælles aktivitet f.eks. kan være en brunch, et spil eller en gåtur eller andet efter brugernes ønske, som borgerne med demenssygdom kan deltage i.

De pårørende på mindfulness-holdet kan deltage i fælles- aktiviteten efter mindfulness undervisningen er færdig. Der er nogle af fællesaktiviteterne, der kan kræve egenbetaling, f.eks. brunch.

Alle tilbud vil blive gennemført med hensyntagen til alle vejledninger og restriktioner i forbindelse med Covid-19.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk