12. juli 2020
Henrik Hvidesten Ringsteds borgmester
Henrik Hvidesten Ringsteds borgmester
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye tal viser bedre sagsbehandling i børne- og familierådgivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye tal viser bedre sagsbehandling i børne- og familierådgivning
Ringsted - 30. juni 2020 kl. 12:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ankestyrelsens opgørelser over den såkaldte omgørelsesprocent viser en stor fremgang i sagsbehandlingen hos Ringsted Kommunes Børne- og Familierådgivning.

I 2019 behandlede Ankestyrelsen i alt 38 afgørelser fra Børne- og Familierådgivningen i Ringsted Kommune. Heraf blev 10 afgørelser (26 procent) stadfæstet, 13 afgørelser (35 procent) blev ændret, mens 15 afgørelser (39 procent) blev hjemvist.

Ankestyrelsen lægger ændrede afgørelser og hjemviste afgørelser sammen. Det vil sige 35 procent (ændrede afgørelser) plus 39 procent (hjemviste) = 74 procent.

Ankestyrelsens statistik tager sit udgangspunkt i, hvornår Ankestyrelsen har truffet deres afgørelse, og ikke hvornår Ringsted kommune har truffet afgørelse. På grund af Ankestyrelsens sagsbehandlingstid vil en væsentlig del af Ankestyrelsens behandlede sager i år 2019 omhandle Ringsted Kommunes afgørelser i 2018.

Markant fremgang
Opgørelser fra de seneste to kvartaler peger dog på en stor fremgang i sagsbehandlingen i Ringsted Kommune.

I fjerde kvartal 2019 blev der behandlet 14 sager i Ankestyrelsen, hvoraf én ud af i alt 14 af Børne- og Familierådgivningens afgørelser blev omgjort, svarende til syv procent, mens Ankestyrelsen i første kvartal 2020 har behandlet to af Børne- og Familierådgivningens afgørelser, hvoraf der er omgjort nul (begge sager blev stadfæstet).

- Vores mål er selvfølgelig, at borgernes sager skal behandles så korrekt som muligt. Vi må erkende, at der har været en for stor grad af fejl, og det er jo ikke acceptabelt. Det er vigtigt for mig at understrege, at sagerne, Ankestyrelsen har sendt tilbage, er blevet genbehandlet i Ringsted Kommune, så det er ikke borgernes retssikkerhed, der har været tvivl om, siger Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten (V) i en pressemeddelelse.

Han er dog samtidig afklaret med, at det er en uholdbar situation, når Ankestyrelsen vurderer, at næsten tre ud af fire sager ikke har været korrekt behandlet.

- Derfor glæder jeg mig også over, at de seneste opgørelser peger på en markant forbedring i vores sagsbehandling, siger Henrik Hvidesten.

Intensiv indsats
Han tilføjer, at kommunen har sat gang i en intensiv indsats med at højne kvaliteten i sagsbehandlingen, uddanne medarbejdere og organisere og kvalitetssikre afgørelser bedre.

- Med de seneste tal fra Ankestyrelsen kan vi se, at den indsats har haft en rigtig god effekt. Nu skal vi sikre, at den gode tendens fortsætter. I vores sagsbehandling vil vi jo altid stræbe efter at blive endnu bedre. Derfor bliver vi heller aldrig færdige med at arbejde med endnu bedre sagsbehandling og sikre borgeren en god og korrekt service, påpeger borgmesteren.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk