27. maj 2019
Det er i homes tidligere lokaler, at Vin og Vin åbner butik. Foto: Kim Rasmussen
Det er i homes tidligere lokaler, at Vin og Vin åbner butik. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny vinbutik åbner i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny vinbutik åbner i bymidten
Ringsted - 07. februar 2019 kl. 10:23
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er vinkæden Vin og Vin, som har lejet sig ind i de tomme lokaler i Sct. Bendtsgade 6 i Ringsted. Hvis alt går efter planen er butikken klar til at åbne 1. marts.

arrow Læs også: Vin og Vin er klar til at åbne butik nummer 13

- Vi er klar til at indrette butikken, men vi afventer, at der bliver lagt nyt gulv i butikslokalet, siger Poul Haller, som ejer det fynsk baserede vinfirma Haller Vine, som står bag butikskæden.

Butikken i Ringsted bliver firmaets 13. butik i Danmark. Daglig leder bliver Henrik Schuster, som er tidligere sælger i vinkæden og som nu har lyst til at stå i spidsen for en vinbutik i Ringsted.

- Vi deles om ejerskabet af butikken, og vi glæder os meget til at komme i gang, siger Poul Haller.

Firmaet har i noget tid haft et ønske om at åbne en butik i det midtsjællandske ved Ringsted eller Slagelse, og efter et års intensiv søgning er valget faldet på de rummelige lokaler i Sct. Bendtsgade.

- Vi har forskellige parametre, som vi kigger efter, når vi skal vælge butikslokale. Det vigtigste er gode parkeringsforhold, og i Sct. Bendtsgade er der både mulighed for at holde foran og bagved butikken. Derudover vægter vi, at der er god plads i lokalet og om det er nemt at køre paller ind i butikken, påpeger Poul Haller.

Udover vin vil der blandt andet blive salg af hedvin, spiritus og chokolade. Butikken bliver kædens anden på Sjælland. Den første ligger i Greve.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk