28. februar 2021
Det er på arealet nord for den øverste blå linje, at der efter planen skal bygges en støjvold mellem bebyggelsen og motorvejsskellet. De to blå linjer viser Vejdirektoratets vejbyggelinjer for en eventuel udvidelse af Vestmotorvejen ved afkørsel 36 Benløse. Illustration: Jord.dk
Det er på arealet nord for den øverste blå linje, at der efter planen skal bygges en støjvold mellem bebyggelsen og motorvejsskellet. De to blå linjer viser Vejdirektoratets vejbyggelinjer for en eventuel udvidelse af Vestmotorvejen ved afkørsel 36 Benløse. Illustration: Jord.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny plan for støjvold ved motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny plan for støjvold ved motorvej
Ringsted - 02. januar 2021 kl. 09:36
Af Kasper Frank

Ringsted Kommune dropper de oprindelige planer om en støjvold med rekreative områder ved motorvejsafkørsel 36 i Benløse.

I stedet satses der nu på en såkaldt teknisk støjvold, som kræver nye undersøgelser og ny lokalplan for området.

Det blev besluttet på et møde i Plan- og Boligudvalget i Ringsted Kommune for nylig.

Den tekniske støjvold fylder mindre og kan derfor lige klemme sig ind på arealet uden at karambolere med de vejbyggelinjer, som forhindrer Ringsted Kommune i at føre de oprindelige planer ud i livet.

Vejdirektoratet satte indirekte en stopper for den rekreative støjvold, fordi volden ville rage ind over direktoratets vejbyggelinjer. Linjer, der viser, hvor en eventuel kommende motorvejsudvidelse skal placeres.

Meget forståeligt

Ingen ønsker at hæfte for udgiften til at fjerne jorden, skulle det blive nødvendigt en dag.

- Det er meget forståeligt, at der ikke er nogen, der ønsker at hænge på regningen, og derfor er der andre metoder, der kommer i spil, siger Per Flor (S), formand for Plan- og Boligudvalget

Den private jordleverandør Jord.dk arbejder nu på et kompromis, som kaldes en teknisk støjvold.

Ikke plads til stier

Direktør Rolf M. Nielsen beskriver løsningen som en mere traditionel støjvold med lige linjer modsat det oprindelige ønsker om bakker, varierende hældninger og bredder.

- Den tekniske støjvold lukker for muligheden for rekreative områder, fordi der er mindre plads til volden i bredden. Der er stejlere hældninger, og der bliver ikke plads til stier, der slynger sig og den slags. Men den vil stadig være støjhæmmende, siger han.

Jord.dk tilbyder at levere jord til støjvolden uden betaling, og Rolf M. Nielsen fortæller, at der i øjeblikket arbejdes med en jordvold, der er cirka 15 meter høj, 350 meter lang og 50 meter bred.

Den vil være placeret omtrent midtvejs mellem bebyggelsen og motorvejsskellet.

Tidshorisonten er ukendt på nuværende tidspunkt.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk