20. november 2019
Direktør Morten Stefansen og biografejer Michael Obel ses her i MovieHouses største sal, som den så ud for en måned siden. Nu er »byggeriet« af biografens hjemmeside kommet så langt, at billetsalget til Star Wars er åbnet. Foto: Jens Wollesen
Direktør Morten Stefansen og biografejer Michael Obel ses her i MovieHouses største sal, som den så ud for en måned siden. Nu er »byggeriet« af biografens hjemmeside kommet så langt, at billetsalget til Star Wars er åbnet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny luksusbiograf er helt sikkert åben til Star Wars

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny luksusbiograf er helt sikkert åben til Star Wars
Ringsted - 23. oktober 2019 kl. 13:47
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det går stadig efter planen med opførelsen af MovieHouse i Ringsted, fortæller biografejer Michael Obel.

Da DAGBLADET Ringsted og sn.dk besøgte byggeriet i september, satte han en åbningsdato for filmhuset med de fire sale til 1. december, eller muligvis den 7.

Nu ligger det helt fast, at MovieHouse i hvert fald er åben onsdag den 18. december.

- Ellers bliver vi kede af det, for vores hjemmeside er nu så langt, at vi har åbnet for salg af billetter til Star Wars, fortæller Michael Obel.

»Star Wars IX - The Rise of Skywalker« får verdenspremiere onsdag den 18. december, og det vil MovieHouse i Ringsted ikke snyde folk for at kunne opleve i den helt nye biograf.

Her er håndværkerne godt i gang, men krystallysekronerne, sæderne med indbygget elektrisk nakkestøtte og fodskammel og de små borde til et glas vin endnu et stykke vej fra at komme på plads.

Hjemmesiden er også under opførelse, men man kan dog se, at fra og med premieredagen vises Star Wars-filmen seks gange i 2D og to gange i 3D.

Billetterne kan købes på hjemmesiden www.moviehouse-ringsted.dk nu, men siden er kun lige kommet op at køre og muligheden for billetkøb kun lige kommet i gang.

Derfor er det indtil videre ikke muligt at se det fulde filmprogram på siden eller bestille billetter til andre film end den allersidste film i Star Wars-serien.

Resten skal nok komme senere, fortæller Michael Obel.

På hjemmesiden lægges der op til, at filmene »Knives Out - var det mord?« og »Jumanji: »The Next Level« vises fra den 5. december, men de er ikke programsat og fordelt i de fire sale endnu, og der kan ikke købes billetter til dem.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk