
Torben Olsen fra Fjenneslev blev enstemmigt og uden modkandidater valgt som ny formand for Liberal Alliance Ringsted, da lokalforeningen trods Corona-restriktioner lykkedes med at holde generalforsamling med under 10 personer samlet, mens resten deltog via online-forbindelser.
Den hidtidige formand for Liberal Alliance Ringsted Hans Henrik Bang ønskede efter mange år at trække sig på grund af et stort arbejdspres.
Også foreningens næstformand og kasserer Birthe Mogensen ønskede at trække sig.
Hun bliver dog på posten indtil det konstituerende møde, hvor overdragelsen af kasserer-funktionen til en nyvalgt kasserer kan ske.
Både Hans Henrik Bang og Birthe Mogensen fortsætter som medlemmer.
Den nye bestyrelse af Liberal Alliance Ringsted har følgende medlemmer: formand Torben Olsen, Henrik Thomsen, Lotte Hansen, Mathias Hansen og Vincentz Ferreira.
Som suppleant blev Erhardt Mogensen valgt.
Foreningen forventer at holde konstituerende møde og opstillingsmøde i december 2020.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her