25. oktober 2020
Folk stod i kø for at melde sig som frivillige.
gallery icon

Se billedserie

Folk stod i kø for at melde sig som frivillige.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kinoforening har allerede penge på bogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kinoforening har allerede penge på bogen
Ringsted - 11. januar 2020 kl. 23:04
Af Ulla Jensen

Hvis man troede, at Ringsted-borgerne havde i sinde at lade deres mangeårige gamle biograf i Tinggade, Kino Ringsted i stikken til fordel den nye luksuriøse ditto med fire sale, luksussæder og puder, kan man godt tro om.

En ny forening, der skal omdanne biografen til et kulturelt samlingssted har allerede 7000 kroner på kontoen. Det kom frem, da der lørdag eftermiddag var stiftende generalforsamling i en ny forening, der arbejder på at få den historiske biografsal på frivillige hænder. Pengene er kommet fra folk, der på forhånd har indbetalt 200 kroner i medlemskontingent.

Lørdag manglede der heller ikke interesse. Cirka 40 personer mødte op, og på kort tid lykkedes det både at mønstre en formand, en næstformand og en kasserer og en samlet bestyrelse bestående af hele ni personer.

- Det er helt vildt. Det er fantastisk, udbrød en af initiativtagerne, Mette Risager Hansen, som har deltaget i en arbejdsgruppe forud for generalforsamlingen.

Den nye formand blev Peter Helmersen, der til daglig arbejder med at planlægge kulturarrangementer.

- Jeg stiller op, fordi det er mit ønske, at der generelt skal være flere kulturarrangementer i Ringsted. Jeg gør det primært for at sparke det her projekt i gang. Min tanke med projektet, at det skal være et sted, der kan favne bredt. Det skal kunne favne fodbold, e-sport, kunstbiograf og koncerter. Men der er også plads til konferencer, sagde Peter Helmersen efterfulgt af klapsalver.

Blandt forslagene til den nye forening var, at man kunne rejse penge gennem folkeaktier, lave støttekoncerter og søge landsdækkende fonde.

Initiativet kendes fra andre små biografer, som drives af frivillige efter forskellige modeller.

Fra Lene Eriksen, der også har siddet med i arbejdsgruppen, kunne oplyse, at hun havde fået flere henvendelser fra flere personer, der ved noget om at drive små biografer på foreningsbasis, herunder fra formanden for Foreningen af Små Biografer.

De fremmødte viste ved hjælp af små sedler, at de gerne ser den gamle biograf fyldt med mange slags aktiviteter. For eksempel visning af smalle film med tilhørende oplæg, foredrag og intimkoncerter, for nu at nævne noget. En enkelt håbede at kunne bruge stedet til nørkleklub.

- Man kan jo sagtens fjerne et par stolerækker, så man kan få en lidt større scene eller mere plads i salen, lød et forslag.

Til stede var flere politikere. Daniel Nørhave (DF) og Line Lynnerup (V), som begge sidder med i kultur- og fritidsudvalget var mødt op. Desuden sås Per Flor, der er gruppeformand for Socialdemokratiet. Sidstnævnte har siddet med i arbejdsgruppen.

Blandt de nyvalgte medlemmer var også to personer fra Ringsted eSport, der tidligere har givet udtryk for, at de kan bruge salen til mange arrangementer for deres medlemmer, som pt tæller 70 børn.

Bestyrelsen ser således ud: Formand: Peter Helmersen, næstformand: Frederik Groth Nordstrøm, kasserer: Lone Hansen. Menige bestyrelsesmedlemmer: Hanne Pedersen, Pia Helms Holmberg, Frank Legaré Holm, Andreas Andersen, Philip Hjort Nielsen og Hans Erik Beyer. Mette Risager Hansen påtog sig rollen som revisor.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk