28. marts 2020
Janni Hansen, Boksa Klinik for Fodterapi, er klar til at tage patienter i stolen.
gallery icon

Se billedserie

Janni Hansen, Boksa Klinik for Fodterapi, er klar til at tage patienter i stolen.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny fodklinik på Skovmarksvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny fodklinik på Skovmarksvej
Opdateret 27. februar 2020 kl. 13:45
Ringsted - 27. februar 2020 kl. 13:00
Af Bodil Pinholt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vetterslev ved Ringsted har fået en fodklinik, Boksa Klinik for Fodterapi, på Skovmarksvej 48.

Janni Boksa Hansen, der står bag, åbnede klinikken forrige mandag.

Janni Hansen er oprindeligt uddannet social og sundhedsassistent og har arbejdet indenfor faget i 13 år. Hun synes, at det kunne være svært at nå, det hun skulle, indenfor de rammer, der er.

- Det er hårdt, når man går hjem og ikke synes, man har lavet, det man skulle, siger Janni Hansen.

Derfor tog hun springet og uddannede sig til statsautoriseret fodterapeut.

Kontakt til ældre

- Jeg har stadig kontakten til de ældre beboere. Nu kan jeg selv sætte rammen. Det tiltaler mig meget, siger Janni Hansen.

- At arbejde med de ældre, har jeg holdt meget af.

Hun er stadig tilknyttet Solbakken, hvor hun ind til videre tager nogle vagter.

- Det er spændende at starte noget nyt op, siger Janni Hansen, der har klinikken på hjemmeadressen.

Sejt forløb

Uddannelsen har imidlertid ikke været et let forløb for Janni Hansen. Til at begynde med var det med glæde, at hun gik til det nye, men kort tid efter mistede hun sin mor.

- Det var et sejt forløb at komme igennem, og jeg var jeg at give op, fortæller Janni Hansen.

Men qua en lærer, der sagde hun skulle blive ved, og at hun ville blive en dygtig fodterapeut, fortsatte hun.

Hun har valgt at kalde klinikken Boksa Klinik for fodterapi, og det er for at ære sin mor, der hed Boksa. Det er således også Jannis pigenavn og nu mellemnavn.

- Så føler jeg, at min mor på en eller anden måde er med, siger Janni Hansen.

Fleksibel arbejdstid
Klinikken er åbent dagligt, men der skal bestilles tid på forhånd. Janni Hansen er fleksibel i forhold til sin arbejdstid.

- Man må være her, når patienterne har tid, siger hun.

Janni Hansen har ydernummer sammen med en anden fodterapeut på hjemmebehandlinger, så hun kører ud i hele kommunen. Det betyder også, at patienter får tilskud til behandlinger.

På klinikken kan alle få fodbehandlinger, også problemfødder, tager Janni Hansen sig af.

Lakerer negle

Hun tilbyder også at lakere negle, og det er fordi, nogle har efterspurgt det.

- Man må imødekomme, de ting, der kommer, slår Janni Hansen fast.

En fodbehandling afsluttes altid med en fodcreme, som passer til patientens hud, og så får de fodmassage.

- Det er noget, folk kan lide, oplyser Janni Hansen.

Hun vejleder også i sko og fodøvelser.

Prismæssigt har Boksa Klinik for Fodterapi lagt sig lidt under de øvrige klinikker, og det skyldes, at man skal køre et stykke vej til klinikken, der ligger langt ud af Skovmarksvej.

Til gengæld kan man nyde den smukke natur ved Susåen på vej derud.

I anledning af åbningen har Janni Hansen rabat på fodbehandlinger i marts.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk