

Se billedserie
Biografejer Michael Obel har hidtil været forsigtig med at sætte en dato på åbningen af Ringsteds nye biograf men blot udmeldt en løs tidshorisont »hen mod slutningen af 2019«.
Men byggeriet af MovieHouse skrider frem som planlagt i RingStedet.
- Det går, som det skal. Vi er ikke stødt på forhindringer. Vi åbner cirka den 1. december, muligvis bliver det den 7, siger Michael Obel.
Han har ansat Morten Stefansen som direktør for Moviehouse Ringsted.
Morten Stefansen er i forvejen direktør for Obels biograf i Slagelse.
Og han står for at ansætte personalet til Ringsteds nye biograf. Byggeprocessen er så langt nu, at også jobdelen af biografen kan sættes i gang.
- Jeg glæder mig virkelig til at få ansat personalet. De er en vigtig del af den oplevelse, vi gerne vil formidle i MovieHouse, siger Morten Stefansen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her