

Se billedserie
På fredag den 22. november er der officiel tænding af Ringsteds julebelysning.
Men, som det efterhånden er en tradition, tyvstarter Rådhuskroen med at få lys i mørket først.
Derfor er der nu lysende LED-julerier i tusindtal inde i og uden på den gamle kro i Sct. Bendtsgade.
Hertil dukkede der onsdag eftermiddag et tæt felt af nysgerrige folk op for at se, hvad krofatter og mutter, Henrik og Birgitte Petersen, byder ind med til julehyggen i år.
Ud over alle lysene og mekaniske nisser i kroens vinduer på første sal blev publikum trakteret med gløgg og æbleskiver og nisseorkestrets julemusik.
En julemand i næsten ægte kane med stort set rigtige rensdyr kom også forbi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her