21. juni 2018
På den store dag blev der også tid til, at eleverne kunne fotograferes sammen med vejleder Dorthe Leth. Privat foto
På den store dag blev der også tid til, at eleverne kunne fotograferes sammen med vejleder Dorthe Leth. Privat foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Motiverede unge klarede fremlæggelse flot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Motiverede unge klarede fremlæggelse flot
Ringsted - 01. april 2016 kl. 14:45
Af Dan Qvitzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag var der projekt-fremlæggelse på Kombineret Ungdoms Uddannelse Vestsjælland på Ringsted Produktionshøjskole.

Koordinerende vejleder Fritze Tillisch fra produktionshøjskolen fortæller, at det var en dejlig dag, og at fremlæggelsen blev en succes for eleverne på »KUU Hold 1. baseskole Ringsted«, som er den officielle betegnelse.

- Det var første gang, eleverne på den nye kombinerede ungdomsuddannelse skulle fremvise deres projekter og produkter, uddyber Fritze Tillisch:

- Der var fra morgenstunden nervøsitet i alle hjørner af den gamle skole, og forventningspresset begyndte at kunne mærkes. Men alle de fremmødte KUU elever klarede opgaven med bravur.

- Kombineret Ungdoms Uddannelse Vestsjælland er en toårig beskæftigelsesrettet og kompetencegivende uddannelse, som er målrettet til de unge, der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, men som er motiveret for uddannelse.

- Uddannelsen sigter på at gøre eleverne parate til det ufaglærte arbejdsmarked - eller til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

- Vores fælles uddannelse er resultatet af en positiv udviklingsproces, og et stærkt signal til omverdenen om, at vi i Vestsjælland kan samarbejde bredt på tværs af uddannelses-landkortet. Vi tror på, at det bliver en styrke for den nye uddannelse fremover, konkluderer Fritze Tillisch.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk