21. september 2021
Ulykken, der i foråret kostede en 16-årig pige livet, skete ved rundkørslen ved Haslevvej og Østre Ringvej.
Ulykken, der i foråret kostede en 16-årig pige livet, skete ved rundkørslen ved Haslevvej og Østre Ringvej.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mor så ulykke på afstand - cyklede datter i møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mor så ulykke på afstand - cyklede datter i møde

En mor kunne ikke forstå, hvor hendes 16-årige datter blev af. Hun begyndte at cykle hende i møde, men pludselig turde hun ikke cykle længere.

Opdateret 17. november 2020 kl. 18:27
Ringsted - 17. november 2020 kl. 17:00
Af Ulla Jensen

Den 16-årige Kristine Andreassen fra Ringsted kørte på, hvad et vidne beskrev som en kunstnercykel - andre beskriver den som en BMX-cykel, da hun tirsdag den 21. april 2020 kørte imod Ringsted by.

arrow Læs også: Ulovligt grej på lastbil medvirkede til dødbringende ulykke

Her skulle hun mødes med sin mor.

Det kom frem i Retten i Roskilde, da der mandag blev holdt retsmøde for at placere et ansvar for den tragiske ulykke, som endte med koste den 16-årige pige livet.

Ventede på datter

Forældreparrets advokat Ole Kjær fortalte retten om, hvordan ofrets mor havde ventet på sin datter i den anden ende af byen, inden hun blev vidne til dét, der er enhver forældre absolut værste mareridt: en trafikulykke, hvor ens eget barn er impliceret.

- Der var det særlige, at afdødes mor havde aftalt med sin datter, at de skulle mødes i Ringsted den pågældende dag. Og da datteren så ikke dukkede op, begynder moren at cykle den retning, hvorfra datteren skulle komme. Hun observerede således ulykken på afstand.

- Hun turde ikke køre helt hen til ulykkesstedet af frygt for, at det måske var hendes datter, der var tale om.

Sådan forklarede advokaten situationen på ulykkesdagen, som han vurderede havde været en voldsom følelsesmæssig belastning for ikke bare moderen, men også faderen.

Så ikke datter

Parret kunne nemlig heller ikke komme til at se deres datter som et sidste farvel.

Forældrene blev ifølge Ole Kjær frarådet at se datteren efter ulykken.

- Baggrunden kan man kun selv tænke sig til. Hvis hun havde set pæn og ordentlig ud, havde man nok ikke gjort sig den ulejlighed at fraråde det, pointerede han.

Advokaten mente på den baggrund, at der var grund til at tilkende moderen og faderen en godtgørelse for tort.

Det afviste retten imidlertid, da man ikke fandt betingelserne for godtgørelse for tort opfyldt i lovteksten.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk